Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 88 - Kilde: Rapport fra Udvalget om friere valg på de kommunale serviceområder, Finansministeriet 1999. Ud fra kortlægningen kan konstateres, at frit valg på skoleområdet i små kommuner er mindre udbredt både hvad angår politiske beslutninger om indførelsen heraf, og brugernes ønsker om valg af anden skole end distriktsskolen. Dertil kommer, at ønsker om en anden skole end distriktsskolen sjældent afvises. Den begrænsede efterspørgsel efter frit valg i de små kommuner forklares bl.a. i rapporten ved, at forældrene typisk har en tæt tilknytning til lokalområdet (sognet) og de dertil hørende institutioner. Valget af skole er således i små kommuner ofte traditionsbestemt og bestemt ud fra nærhed, og afstanden til naboskoler vil ofte være væsentlig længere end afstanden til distriktsskolen. Når få brugere i små kommuner søger alternative skoler til distriktsskolen, gives der tilsvarende færre afslag. I sammenhæng hermed må tages med i betragtning, at små kommuner typisk har lave klassekvotienter, hvilket giver større råderum for accept af valg på tværs af skoledistriktsgrænser Den manglende efterspørgsel på frit valg kan samtidig begrunde, at relativt færre små kommuner har formuleret en politik om frit skolevalg. Behovet for og ønsket om frit skolevalg er større i store kommuner, hvilket kan skyldes, at det lokale tilhørsforhold til nærområdet typisk er svagere, og at de fysiske afstande til alternative skoler er korte. Antallet af ansøgninger om individuelle valg må derfor formodes at være højere, hvilket kan indebære, at flere ønsker afvises ud fra kapacitetsmæssige årsager. Dette underbygges af, at klassekvotienterne gennemgående er højere i de større kommuner, hvilket giver mindre fleksibilitet med hensyn til valg på tværs af skoledistriktsgrænser. Visse større kommuner fremhæver også, at sociale problemer, etnisk sammensætning m.v. øger efterspørgslen efter andre skoler, hvilket kan betyde indskrænkninger i det frie valg ud fra sociale og politiske hensyn, så ressourcestærke elevers fravalg af en bestemt skole ikke kommer til at virke selvforstærkende. Der kan ikke ud fra den gennemførte kortlægning konstateres nogle systematiske forskelle mellem store og små kommuner i udbredelsen af eller behovet for skolevalg på tværs af kommunegrænser, men kortlægningen viser, at jf. afs. 3.3, at det frie valg på tværs af kommunegrænser generelt er begrænset og kræver en stærk indsats fra borgerens side for at blive efterkommet. Det er særligt små kommuner og relativt store kommuner, der har indgået mellemkommunale aftaler om skolegang på tværs af kommunegrænser. Udbredelsen af og behovet for valg af alternativer til folkeskolen er geografisk meget varierende og har ikke nogen entydig sammenhæng med kommunestørrelse. Det kan konstateres, at der er en markant og lang tradition for valg af private skoler i Frederiksberg og Københavns kommuner, og at søgningen til efterskoler er størst blandt kommuner beliggende i de vestjyske og sønderjyske egne. Valg af alternativer til
- 89 - folkeskolen er udpræget bestemt af historiske, traditionsmæssige og kulturelle forhold og ikke af forskelle i små og store kommuners varetagelse af folkeskoleopgaven. Lokalt er der dog en del eksempler på, at private skoler er oprettet som en reaktion mod gennemførte skolenedlæggelser, hvilket har fundet sted i såvel små som store kommuner. Tabel 7.1. nedenfor viser sammenhængen mellem nedlæggelse af folkeskoler og nyoprettelser af frie grundskoler som afledt konsekvens heraf. Heraf fremgår det bl.a., at landets 275 kommuner siden 1970 har nedlagt 440 skoler, mens der i samme periode er nyoprettet i alt 366 frie grundskoler, hvoraf de 66 er oprettet mindre end et år efter nedlæggelse af en folkeskole i samme kommune. Halvdelen af skolenedlæggelserne har fundet sted i kommuner med et indbyggertal på mellem 10.000 – 50.000. Det er også i kommuner af denne størrelse, at de fleste nye friskoler opstår i umiddelbart forbindelse med nedlæggelse af en folkeskole. Tabel 7.1. Nedlagte offentlige skoler og nye frie skoler efter kommunestørrelse Indbyggertal i alt Nyoprettede skoler Afledt af en skolenedlæggelse Antal Nedlagte kommuner skoler Under 10.000 134 934703 120 74 22 10.000-49.999 124 2468757 223 162 21 50.000-99.999 13 814482 45 51 4 100.000-250.000 3 579273 31 27 7 Over 250.000 1 499148 21 52 12 I alt 275 5296363 440 366 66 Kilde: Undervisningsministeriet, 2003 7.5. Vurdering af om frit valg ændrer kravene til folkeskolen, og fordele og ulemper ved strukturelle tilpasninger som følge heraf Af kortlægningen fremgår bl.a., at: • Den retlige regulering af folkeskolen giver kommunerne vide muligheder for at beslutte varierede grader af frit valg indenfor kommunen og mellem kommuner, og at den overvejende del af kommunerne har truffet beslutninger om frit skolevalg. Der er en vis sammenhæng mellem kommunestørrelse og beslutning om frit valg, idet særligt store kommuner har truffet beslutning herom. • Mulighederne for frit skolevalg i praksis er stærkt begrænset af primært økonomiske og planmæssige hensyn, men også varetagelsen af en række sociale hensyn kan betyde, at ønsker om valg af skole ikke kan efterkommes. • Muligheden for valg af alternativer til folkeskolen er reel og at eksistensen af privatskoler generelt opleves som uproblematisk af kommunerne.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?