Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 108 -
AKF har ligeledes i forbindelse med strukturkommissionens arbejde
undersøgt sammenhængen mellem kommunestørrelse og elevernes
uddannelsesforløb efter grundskolen. Analysen viser, at elever i de
større kommuner kommer længere i uddannelsessystemet. Det anføres,
at en mulig forklaring kan være, at der er stordriftsfordele, når
elevtallet kommer op på en størrelse svarende til, hvad der er typisk
for kommuner med et indbyggertal på 15.000, således at der bliver
muligt at etablere et bedre undervisningstilbud – måske fordi større
kommuner med større skoler har bedre mulighed for at undgå helt små
klassestørrelser og bruge ressourcerne mere målrettet.
Den faglige bæredygtighed i relation til kommunernes varetagelse af
skoleudviklingen, dvs. opstilling af mål for skolevæsenet og for skolerne
og opfølgning på, om målene er nået, taler også for større kommuner.
En undersøgelse fra 1997 11 viser, at befolkningsmæssigt store
kommuner klarede sig væsentligt bedre end de små. Kommuner med
flere end 50.000 indbyggere klarede sig bedst, medens kommuner
med flere end 20.000 indbyggere klarede sig næstbedst. Undersøgelsen
kan ikke umiddelbart overføres til situationen i kommunerne i
2003. Med forbehold for, at resultatet kan skyldes andre faktorer, kan
nævnes en evaluering foretaget af PLS i 2002 af kommunernes sprogstimulering
af tosprogede småbørn, som viste, at de store kommuner
var bedre til at imødekomme udfordringerne på dette felt.
Den faglige bæredygtighed specielt i relation til den pædagogiskpsykologisk
rådgivning fra kommunerne i forbindelse med vurdering
af elevers specialundervisningsbehov varetages også bedst i større
kommuner. Således viste en undersøgelse 12 , at omkring 40 pct. af
kommunerne ikke har eget Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings kontor
(PPR), og at det især er de små kommuner, der mangler denne rådgivning.
Dette indikerer, at den faglige spændvidde, der er nødvendig,
hvis en kommune skal foretage en faglig forsvarlig rådgivning, forudsætter
kommuner af en vis størrelse – eller samarbejde mellem kommuner.
Den nuværende kommunale inddeling har på et andet område vist sig
utilstrækkelig i relation til den faglige bæredygtighed. Det drejer sig
om uddannelses- og erhvervsvejledningen, som ifølge lovforslag (L
104) fremover skal varetages af fælleskommunale vejledningsenheder.
Vurderingen er her, at hvis vejledningen skal varetages på et kvalitetsmæssigt
forsvarligt grundlag, skal opgaven løftes i fællesskab. Det
er umiddelbart skønnet, at der på landsplan er behov for etablering af
ca. 50 fælleskommunale vejledningsenheder. Det vil medføre behov
for, at der etableres samarbejder med mange kommuner i de geografiske
område med små kommuner, der er tyndt befolket. En kommunal
struktur med færre og større kommuner vil alt andet lige reducere de
administrative koordineringsopgaver og styrke kvaliteten i vejledningsarbejdet.
11
PLS Consult 1997 for Undervisningsministeriets ”Tilstandsrapport for folkeskolen”
12
Midtvejsrapport, status over kommunernes arbejde med Folkeskolen år 2000