Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 104 -
duktionsskolerne kan fra 1. januar 2003 oprette egu, og aktiviteten forventes at
udgøre ca. 250 egu-aftaler om året.
Det kan konstateres, at kommunestørrelsen har stor betydning i forbindelse med
egu-aktivitetens omfang, jf. tema 4. Mange mindre og små kommuner, som ikke
anvender egu vurderes at have svært ved at løfte opgaven, dels fordi der forudsættes
et vist volumen i aktiviteten, før det efter mange kommuners opfattelse kan
være hensigtsmæssigt at anvende egu og dels fordi det kræver en speciel kompetence
at fungere godt som egu vejleder. Der forekommer eksempler på, at flere
mindre kommuner samarbejder om egu eller udlægger opgaven til uddannelsesinstitutioner
(fx ungdomsskoler og produktionsskoler) jf. sektoranalysen af folkeskolen,
om ungdomsskoler.
En ændring i kommunestørrelsen i retning af større og færre kommuner vil kunne
få konsekvenser for den samlede egu-aktivitet i landets kommuner, idet det først
og fremmest er befolkningsunderlaget og forvaltningens kapacitet til at varetage
specielle opgaver, der vurderes at have betydning for kommunernes beslutning om
anvendelse af egu.
9.5. Produktionsskoler
Produktionsskolerne etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der
godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder
grundtilskud til skolen. Ved etablering af en ny skole skal den pågældende kommunalbestyrelse
(samtidig med godkendelse af vedtægterne) påse, at skolen kan
påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag og råder over egnede
lokaler, herunder at skolens lokaler, udstyr og inventar kan danne ramme for
opfyldelse af formålet med produktionsskolens virksomhed, og at eventuelle krav
fra brand-, sundheds-, fødevare- og arbejdsmiljømyndigheder mv. er opfyldt.
En eller flere (amts)kommuner, som også skal godkende vedtægter, kan yde
grundtilskud til produktionsskoler. Kommunalt grundtilskud er en forudsætning
for at staten yder aktivitetsafhængigt taxametertilskud til driften. I skolens bestyrelse
kan der sidde repræsentanter for den eller de (amts)kommuner, som yder
grundtilskud. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter
kan dog ikke udgøre et flertal i bestyrelsen.
De grundtilskudssydende (amts)kommuner afgør, om der er behov for skolen,
både ved etablering og siden hen. Hvis der ikke vurderes at være behov for skolen
kan tilsagn om grundtilskud opsiges, hvorefter grundlaget for statstilskud bortfalder.
I de tilfælde hvor skoler har fået frataget tilsagn om grundtilskud, har det alene
været begrundet i aktivitetsmangel/økonomi (at skolens er gået konkurs
el.lign.) – der foreligger således ikke eksempler på, at kommuner har anvendt
denne mulighed som styringsredskab og nedlagt økonomisk sunde skoler.
9.6. TAMU
TAMU er en statsinstitution og regelfastsættelse og drift sker på statsligt niveau.
Det bør dog nævnes at en væsentlig del af etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne
på de lokale centre finansieres af kommunerne. Etableringsomkostningerne
kan ses som en kommunal medfinansiering af TAMU´s virksomhed,
selvom TAMU ifølge loven er statsfinansieret.
Den kommunale medfinansiering af TAMU´s virksomhed, skal ses i lyset af at
kommunerne får en økonomisk besparelse på kontanthjælp, psykologhjælp, behandlingstilbud
m.m. til de unge. Der ydes ikke – som fx på produktionsskoler –
et kommunalt bidrag til elevernes underhold.