Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 56 -
onelle uddannelsessystem. Mange steder – og typisk i de små kommuner/landkommunerne
– kan en tværkommunal organisering skabe
mulighed for en opkvalificering af indsatsen, både i kraft af den større
målgruppe og i kraft af, at der vil være flere ressourcer at trække på.
Ungdomsskolen fungerer ofte som en kulturel brobygger på tværs af
alderstrin mellem flere og meget forskellige etniske minoritetsgrupper
og danskerne. I denne sammenhæng er det ofte hensigtsmæssigt at
arbejde tværkommunalt eller større enheder med en målgruppe af en
vis volumen.
Som udviklingen er p.t. vil det være realistisk at forvente en vækst i
antallet af udprægede ungemiljøer i form af egentlige centre, der kan
rumme både ungdomsskoler og andre entreprenører på ungeområdet.
Her kan der skabes rammer for såvel læringsaktiviteter som fx overbygningsklasser
og brobygningsforløb for unge med særlige behov
som for mere fritidsprægede aktiviteter som fx almene, ungdomspædagogiske
tilbud, klubvirksomhed og væresteder for foreningsdannelser.
Med en sådan mangfoldighed af voksenkvalifikationer ville ungemiljøerne
samtidig udgøre en relevant base for fælles, forebyggende
indsatser, f.eks. med inddragelse af SSP.
4.9. Vejledning
En forudsætning for at uddannelses- og erhvervsvejledning kan foregå
på et fagligt bæredygtigt grundlag er, at den foregår tværsektorielt og
tager udgangspunkt i et vejledningsfagligt kraftcenter, der kan koordinere
og målrette vejledningsindsatsen. Vejledningen, således som den
er struktureret i dag, er generelt sektoriseret, usammenhængende og
uden tilstrækkelig fokus på grupper med særlige behov. Det fremgår
af ”Rapport om tværsektoriel vejledning”, Undervisningsministeriet
2001.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at uddannelses- og erhvervsvejledningen
for unge under 19 (25) år varetages af kommunale
vejledningsenheder. Det skønnes umiddelbart, at der på landsplan er
behov for etablering af 50 kommunale vejledningsenheder. Det vil
medføre behov for, at der etableres samarbejder med mange kommuner
i de geografiske område med små kommuner, der er der er tyndt
befolket. En kommunal struktur med færre og større kommuner vil alt
andet lige styrke kvaliteten i vejledningsarbejdet.
Den kommunale ansvarsplacering skal synliggøre og give grundlag
for at kvalitetsudvikle vejledningstilbuddet til de unge, samtidig med
at en samlet placering af vejledningsansvaret åbner mulighed for at
målrette og effektivisere vejledningsindsatsen. Den kommunale ansvarsplacering
vil desuden give gode muligheder for at intensivere
samarbejdet mellem arbejdsformidlingen og kommunerne på vejledningsområdet.
Endelig vil ansvarsplaceringen give kommunerne bedre
mulighed for at koordinere vejledning om valg af uddannelse og erhverv
med den vejledning af unge, der ydes i led med lov om aktiv
socialpolitik.