Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 62 - nens størrelse nogen rolle for, om eleverne gennemfører hhv. en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse? Hovedresultatet er, at sandsynligheden for, at eleven gennemfører en ungdomsuddannelse og/eller en videregående uddannelse – kontrolleret for socioøkonomiske forskelle – er 3 procentpoint højere for elever, der har gået i en folkeskole i en kommune med over 15.000 indbyggere end for elever fra kommuner med under 15.000 indbyggere. Effekten stiger ikke derudover med kommunestørrelse. Denne effekt – som er statistisk signifikant – er desuden uafhængig af kommunens urbaniseringsgrad, hvilket betyder, at det ikke kan tilskrives forskelle mellem land og by. Heller ikke forskelle i kommunernes nettodriftsudgifter pr. elev spiller nogen signifikant rolle. I lighed med andre beslægtede analyser er der dog en begrænset del af variationen, der kan forklares med kommunestørrelse. I analysen tager der højde for elevernes sociale baggrund. Netop den sociale baggrund har langt større betydning for gennemførelsen af en ungdomsuddannelse end kommunestørrelse eller andre variable på kommuneniveau. Eksempelvis øges sandsynlighed med 17 procentpoint (for en gennemsnitselev), hvis begge vedkommendes forældre har en mellemlang eller en langt videregående uddannelse sammenlignet med en elev, hvis forældre begge er ufaglærte. Der give i analysen forskellige mulige forklaringer på, hvorfor elever i de større kommuner kommer længere i uddannelsessystemet: ”Dette kan fortolkes som en indikation af, at folkeskolen har en højere kvalitet i store kommuner (med over 15.000 indbyggere) end i små kommuner (med under 15.000 indbyggere), givet de gennemsnitlige udgifter pr. elev til folkeskolen. En årsag hertil kan være, at der er stordriftsfordele, når elevtallet kommer op på en størrelse svarende til, hvad der er typisk for kommuner med et indbyggertal på 15.000, således at det bliver muligt at etablere et bedre undervisningstilbud – måske fordi større kommuner med større skoler har bedre mulighed for at undgå helt små klassestørrelser og bruge ressourcerne mere målrettet (bl.a. ved at gennemføre en mere differentieret undervisning)”. Hvorvidt forskellen rent faktisk skyldes kvaliteten, undersøges dog ikke, og det anføres da også, at det kan skyldes en række andre faktorer, som det ikke er muligt at tage højde for. 5.3.4. Faktorer for effektiv skoledrift Finansministeriet har også gennemført en række analyser af folkeskolen, bl.a. i Budgetredegørelsen 1998. For at kunne sammenligne kommunernes effektivitet blev der gennemført en analyse af kommunernes produktion og ressourceforbrug i folkeskolen.
- 63 - I analysen fokuseredes på produktion af undervisningstimer, og på hvor mange ressourcer de enkelte kommuner brugte til at ”producere de samme varer”. I lighed med AKF’s analyse er det således ikke kvaliteten af undervisningen, der er fokus på. I stedet siger analysen noget om, hvor effektivt folkeskolen er drevet rent økonomisk. Analysen afdækkede betydelige variation i kommunernes effektivitet. Ifølge analysen brugte de mindst effektive kommuner 40 pct. flere ressourcer end de bedste i forhold til antal producerede undervisningstimer. Over 80 pct. af kommunerne havde en effektivitet, der lå 20 pct. under niveauet hos de bedste. Der er ikke testet for en selvstændig betydning af kommunestørrelse/skolestørrelse, men man har efterfølgende valgt ti af de mest effektive kommuner ud og gennemført en række interviews for at afdække, hvad der gør disse effektive. Blandt de ti kommuner var der både store og små kommuner. Blandt de faktorer, som skønnedes at have den største betydning var: Boks 5.1. Væsentligste faktorer for effektiv skoledrift • En skolestruktur domineret af store skoler med samtlige klassetrin, og flere spor på de enkelte klassetrin (især i de større kommuner) • En skolesammensætning bestående af føde- og aftagerskoler, hvor de enkelte skoler undgår at skulle etablere klasser på samtlige klassetrin med relativt få elever • En samlet overbygning (dvs. 8.-10. klasse, 7.-10. klasse) eller f.eks. 10.kl. på en skole. • Evnen/muligheden for at gennemføre skolenedlæggelser og oprette samlet ledelse for flere mindre skoler på en skole 5.3.5. Benchmarking: erfaringer fra et folkeskoleprojekt Analysen ”Benchmarking: erfaringer fra et folkeskoleprojekt” (KL 1997) sammenlignede to nogenlunde lige store skolevæsner, nemlig Rødovre og Holstebro. I analysen var fokus på hvilke faktorer, der bestemte kommunernes udgiftsniveau. En af hovedkonklusionerne var, at Rødovres skolevæsen var relativt dyrere fordi kommunen tildelte langt flere undervisningstimer til specialundervisning og til undervisning af tosprogede jf. nedenstående figur:
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?