Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 66 - Heraf fremgår det, at der er en tendens til, at klassekvotienterne i børnehaveklassen generelt har været let stigende. Dette kan i et vist omfang tages til indtægt for reducerede enhedsomkostninger, da klassekvotienterne i folkeskolens klasser vil typisk bygge ovenpå på kvotienten fra børnehaveklassen. Ser man endvidere på, hvor stor en andel af kommunernes elever, der går i de frie grundskoler, så er det igen de største kommuner, der ligger højest med 13 pct. jf. tabel 6.1. i kapitel 6. 5.5. Effektivisering af folkeskoleområdet ved strukturændringer En række af de gennemgåede analyser dokumenterer en vis sammenhæng mellem skole- og kommunestørrelse og effektivitet, således at effektiviteten er højere i store kommuner, hvor skolerne i gennemsnit er større (jf. afsnit 3.1. og 3.2). Effektiviseringsgevinsterne viser sig både i forhold til udgifter pr. elev og skoleadministration i et sådan omfang, at den nævnte analyse fra Indenrigsministeriet direkte skønner, at stordriftsfordelen kan beløbe sig til 100 mio. kr. Af PISAundersøgelsen fremgår tillige, at elever på større skoler generelt opnåede bedre resultater i læseprøverne end elever på de mindste skoler. Den positive sammenhæng forsvandt dog, når skolen havde over 575 elever, og var i øvrigt meget svag. Der er altså argumenter begrundet i en mere effektiv folkeskolesektor for, at større kommuner og skoler er mere effektive, i hvert fald økonomisk. Dog skal sammenhængen ikke overfortolkes, idet der ikke er tale om en entydig sammenhæng. Eksempelvis kan det ikke dokumenteres, at større enheder lettere end mindre kan imødekomme de fremtidige udfordringer med et forøget antal børn og unge i den skolepligtige alder, da det især er i de store kommuner med høje klassekvotienter, man kan forvente den største stigning i elevtallet. Overordnet set må man konkludere, at folkeskolens indretning ikke alene kan retfærdiggøre en ændring af kommunestørrelserne, idet de potentielle gevinster, som i øvrigt er noget usikre, er afhængige af en lang række faktorer, som ikke alene kan henføres til kommunernes størrelse, men at folkeskolen sammen med andre områder vil kunne bidrage til effektiviseringer ved strukturomlægninger. 5.6. Sammenhæng mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar. 5.6.1. Finansiering af folkeskolen Ifølge folkeskolelovens § 49, stk. 1, påhviler det kommunerne at afholde alle udgifter til folkeskolens undervisning, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten, amtskommunen eller andre., Amtskommunerne afholder således udgifterne til den vidtgående specialundervisning (§ 20, stk. 2) bortset fra det kommunale takstbeløb, som afholdes af kommunerne., jf. kapitel 1.
- 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de samlede udgifter til folkeskolen 1990-000 Mia.kr. Mia.kr. 30 25 20 15 10 5 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 Løn Øvrig drift Anlæg Kilde: KL ”Delrapport om de fremtidige muligheder for optimering af ressourceanvendelsen på grundskoleområdet”, FM mfl. 2002 5.6.2. Statens ansvar og beslutningskompetence Staten har ansvaret for den overordnede indholdsstyring af folkeskolens undervisning, jf. kapitel 1. Undervisningsministeren fastsætter rammerne for folkeskolens struktur og indhold, bindende bestemmelser om formålet med undervisningen i fagene og det nærmere indhold bestemt ved centrale kundskabs og færdighedsområder (slutmål) samt kravene til folkeskolens afsluttende prøver, ligesom der i folkeskoleloven bl.a. er bestemmelser om, på hvilke klassetrin der skal undervises i hvilke fag, tilrettelæggelsen af undervisningen i klasser og på hold samt kravene til lærernes og pædagogernes kvalifikationer. Herudover er der bestemmelser om skolevæsenets ordning og om styrelsen af kommunens og amtskommunes skolevæsen. 5.6.3. Kommunens ansvar og beslutningskompetence Det (amts)kommunale serviceniveau, herunder antallet af undervisningstimer til eleverne, fastsættes af (amts)kommunerne. Undervisningsministeriet har udsendt en timefordelingsplan, som imidlertid kun er vejledende. Det er derfor en kommunal opgave at beslutte hvor mange timer, der skal tildeles et fag på de klassetrin, hvor lovgivningen stiller krav om, at der undervises i faget. Der er dog fastsat et ugentligt minimumstimetal pr. klassetrin. Med lovforslaget fra januar 2003 om ændring af folkeskoleloven vil der blive fastsat bestemmelser om minimumstimetal på 1.-3. klasse i dansk og matematik, ligesom der vil være minimumstimetal tilknyttet fagblokke og bundet til bestemte klassetrin i det 9-årige undervisningsforløb. Lærernes arbejdstid og arbejdsvilkår aftales siden 1993 mellem KL og LC (for så vidt angår den vidtgående specialundervisning mellem LC 30 25 20 15 10 5 0
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?