Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 66 -
Heraf fremgår det, at der er en tendens til, at klassekvotienterne i børnehaveklassen
generelt har været let stigende. Dette kan i et vist omfang
tages til indtægt for reducerede enhedsomkostninger, da klassekvotienterne
i folkeskolens klasser vil typisk bygge ovenpå på kvotienten
fra børnehaveklassen.
Ser man endvidere på, hvor stor en andel af kommunernes elever, der
går i de frie grundskoler, så er det igen de største kommuner, der ligger
højest med 13 pct. jf. tabel 6.1. i kapitel 6.
5.5. Effektivisering af folkeskoleområdet ved strukturændringer
En række af de gennemgåede analyser dokumenterer en vis sammenhæng
mellem skole- og kommunestørrelse og effektivitet, således at
effektiviteten er højere i store kommuner, hvor skolerne i gennemsnit
er større (jf. afsnit 3.1. og 3.2). Effektiviseringsgevinsterne viser sig
både i forhold til udgifter pr. elev og skoleadministration i et sådan
omfang, at den nævnte analyse fra Indenrigsministeriet direkte skønner,
at stordriftsfordelen kan beløbe sig til 100 mio. kr. Af PISAundersøgelsen
fremgår tillige, at elever på større skoler generelt opnåede
bedre resultater i læseprøverne end elever på de mindste skoler.
Den positive sammenhæng forsvandt dog, når skolen havde over 575
elever, og var i øvrigt meget svag.
Der er altså argumenter begrundet i en mere effektiv folkeskolesektor
for, at større kommuner og skoler er mere effektive, i hvert fald økonomisk.
Dog skal sammenhængen ikke overfortolkes, idet der ikke er
tale om en entydig sammenhæng. Eksempelvis kan det ikke dokumenteres,
at større enheder lettere end mindre kan imødekomme de fremtidige
udfordringer med et forøget antal børn og unge i den skolepligtige
alder, da det især er i de store kommuner med høje klassekvotienter,
man kan forvente den største stigning i elevtallet.
Overordnet set må man konkludere, at folkeskolens indretning ikke
alene kan retfærdiggøre en ændring af kommunestørrelserne, idet de
potentielle gevinster, som i øvrigt er noget usikre, er afhængige af en
lang række faktorer, som ikke alene kan henføres til kommunernes
størrelse, men at folkeskolen sammen med andre områder vil kunne
bidrage til effektiviseringer ved strukturomlægninger.
5.6. Sammenhæng mellem beslutningskompetence og økonomisk
ansvar.
5.6.1. Finansiering af folkeskolen
Ifølge folkeskolelovens § 49, stk. 1, påhviler det kommunerne at afholde
alle udgifter til folkeskolens undervisning, for så vidt der ikke er
udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler
staten, amtskommunen eller andre., Amtskommunerne afholder således
udgifterne til den vidtgående specialundervisning (§ 20, stk. 2)
bortset fra det kommunale takstbeløb, som afholdes af kommunerne.,
jf. kapitel 1.