Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 120 -<br />
eller to naturfag sammen. Det er således teoretisk muligt at kombinere<br />
et naturvidenskabelig fag med et humanistisk; men det forekommer<br />
sjældent.<br />
Der er næppe tvivl om, at de finske lærere er bedre uddannede end de<br />
danske. Herfor taler, at 56,9% <strong>af</strong> adspurgte danske skoleledere angiver,<br />
at lærermangel eller dårligt kvalificerede lærere udgør en hindring<br />
for elevernes læring; mens det tilsvarende finske tal er 34,5%. 19<br />
11.4. Konklusion<br />
En ren strukturanalyse giver ikke klare svar på sammenhæng mellem<br />
strukturelle faktorer i hhv. Finland <strong>og</strong> Danmark <strong>og</strong> de markante<br />
forskelle, som PISA-undersøgelsen har <strong>af</strong>dækket. Tværtimod synes<br />
strukturanalysen at <strong>af</strong>dække n<strong>og</strong>le paradoksale relationer i forhold til<br />
Finlands højere score såsom:<br />
• de finske børn får færre undervisningstimer end danske <strong>og</strong> skoleåret<br />
er kortere<br />
• der er betydelig færre lærere i forhold til børnetallet i Finland<br />
• den finske skolestruktur rummer betydeligt flere små skoler end<br />
den danske<br />
• de finske børn kommer ikke til eksamen/ prøve efter<br />
grundskoleforløbet.<br />
• De finske børn får mere specialundervisning<br />
De punkter, hvorpå den finske struktur indikerer en stærkere faglig<br />
profil er for det første, at den finske læreruddannelse er længere <strong>og</strong> på<br />
et højere akademisk niveau end den danske, <strong>og</strong> at der tale om specialisering<br />
i forhold til børnenes alderstrin. For det andet er de centrale<br />
regler med hensyn til evaluering <strong>af</strong> undervisningen, elevbedømmelse<br />
samt den centrale kvalitetsvurdering mere præcise.<br />
Samlet set må konklusionen være, at ingen strukturelle faktorer, der er<br />
belyst på det foreliggende grundlag, fremviser så markante forskelle<br />
de to lande imellem, at det kan forklare den store forskel som PISA<br />
har <strong>af</strong>dækket. Der må med andre ord en anden type analyse til. Der er<br />
præsenteret en hypotese, om at det i højere grad er mentale forskelle,<br />
der gør sig gældende. Flere interviews viser hen til forhold som fx, at<br />
finske forældre oplever det skamfuldt, hvis børnene ikke kan læse, når<br />
de begynder i skolen, at fortælle-tradition <strong>og</strong> læsekultur er stærkere i<br />
de finske hjem end i Danmark, at der er mere ro i de finske skoler <strong>og</strong><br />
at de finske elever finder skolen vigtig men kedelig.<br />
19 OECD: Education Policy Analysis, 2002