17.07.2013 Views

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

- 120 -<br />

eller to naturfag sammen. Det er således teoretisk muligt at kombinere<br />

et naturvidenskabelig fag med et humanistisk; men det forekommer<br />

sjældent.<br />

Der er næppe tvivl om, at de finske lærere er bedre uddannede end de<br />

danske. Herfor taler, at 56,9% <strong>af</strong> adspurgte danske skoleledere angiver,<br />

at lærermangel eller dårligt kvalificerede lærere udgør en hindring<br />

for elevernes læring; mens det tilsvarende finske tal er 34,5%. 19<br />

11.4. Konklusion<br />

En ren strukturanalyse giver ikke klare svar på sammenhæng mellem<br />

strukturelle faktorer i hhv. Finland <strong>og</strong> Danmark <strong>og</strong> de markante<br />

forskelle, som PISA-undersøgelsen har <strong>af</strong>dækket. Tværtimod synes<br />

strukturanalysen at <strong>af</strong>dække n<strong>og</strong>le paradoksale relationer i forhold til<br />

Finlands højere score såsom:<br />

• de finske børn får færre undervisningstimer end danske <strong>og</strong> skoleåret<br />

er kortere<br />

• der er betydelig færre lærere i forhold til børnetallet i Finland<br />

• den finske skolestruktur rummer betydeligt flere små skoler end<br />

den danske<br />

• de finske børn kommer ikke til eksamen/ prøve efter<br />

grundskoleforløbet.<br />

• De finske børn får mere specialundervisning<br />

De punkter, hvorpå den finske struktur indikerer en stærkere faglig<br />

profil er for det første, at den finske læreruddannelse er længere <strong>og</strong> på<br />

et højere akademisk niveau end den danske, <strong>og</strong> at der tale om specialisering<br />

i forhold til børnenes alderstrin. For det andet er de centrale<br />

regler med hensyn til evaluering <strong>af</strong> undervisningen, elevbedømmelse<br />

samt den centrale kvalitetsvurdering mere præcise.<br />

Samlet set må konklusionen være, at ingen strukturelle faktorer, der er<br />

belyst på det foreliggende grundlag, fremviser så markante forskelle<br />

de to lande imellem, at det kan forklare den store forskel som PISA<br />

har <strong>af</strong>dækket. Der må med andre ord en anden type analyse til. Der er<br />

præsenteret en hypotese, om at det i højere grad er mentale forskelle,<br />

der gør sig gældende. Flere interviews viser hen til forhold som fx, at<br />

finske forældre oplever det skamfuldt, hvis børnene ikke kan læse, når<br />

de begynder i skolen, at fortælle-tradition <strong>og</strong> læsekultur er stærkere i<br />

de finske hjem end i Danmark, at der er mere ro i de finske skoler <strong>og</strong><br />

at de finske elever finder skolen vigtig men kedelig.<br />

19 OECD: Education Policy Analysis, 2002

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!