Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 44 -
livslang læring. Det stiller nye krav til lærernes faglighed, idet de i
højere grad end tidligere skal arbejde sammen både om undervisningens
tilrettelæggelse og gennemførelse, inddrage nye undervisnings-
og tilrettelæggelsesformer, fungere som sparringspartner for eleverne
og forberede dem på kravene i fortsat uddannelse og arbejdsliv. Det
stiller også nye krav til fagligheden i forvaltningerne, som – afhængig
af den decentraliseringsmodel, kommunen har valgt for sit skolevæsen
- skal sætte mål for skolevæsenet og for den enkelte skole, sikre erfaringsudveksling
og spredning af viden og god praksis mellem skolerne
og sikre udvikling af lederes og læreres kompetence samt sørge for en
hensigtsmæssig skolestruktur. Det stiller også krav til lederen af den
enkelte skole om kvalitet i undervisningen, ressourcestyring og personaleledelse.
4.4.1. Forvaltningen
Delegation af ansvaret for folkeskolen til kommunerne forudsætter, at
kommunalbestyrelserne påtager sig det fulde ansvar for den økonomiske
og indholdsmæssige styring af den lokale folkeskole.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge mål og rammer
samt føre det nødvendige tilsyn med skolerne. Hvis kravene til en bæredygtig
udvikling af folkeskolen skal opfyldes, er det nødvendigt, at
kommunerne også går foran med udviklingsarbejdet og med målsætninger
for skolerne.
En undersøgelse foretaget af PLS for Undervisningsministeriet i 1997
på grundlag af 15 udvalgte kommuner viste, at der er store forskelle
på målsætningsarbejdet fra kommune til kommune. Undersøgelsen
viste, at jo længere tid en kommune har arbejdet med målsætning på
folkeskoleområdet, jo tættere sammenhæng er der mellem kommunemål
og skolemål og jo mere er kvalitetsmålene af en sådan beskaffenhed,
at de er operationelle, egnede til at styre efter og evaluere. Den
under 3.1 nævnte undersøgelse – ligeledes foretages af PLS i 1997 –
viste, at det var de større kommuner, som var først til at sætte målsætninger
på folkeskoleområdet.
Undersøgelsen dækkede ikke det amtskommunale område/den vidtgående
specialundervisning, hvor amtsrådet har arbejdsgiverkompetencen.
Udviklingen i forhandlingerne og decentraliseringen af store dele af
de løn- og arbejdstidsmæssige forhold har krævet en betydelig indsats
i alle kommuner. I de større kommuner må det antages, at der generelt
er bedre mulighed for at opdyrke og fastholde en ekspertise på komplicerede
løn- og arbejdstidsspørgsmål, selv om det ikke kan afvises,
at der i de mindre og små kommuner til gengæld kan være bedre
grundlag for at nå til enighed om løn- og arbejdstidsforhold. Der foreligger
dog ikke dokumentation, der kan styrke vurderingen.