Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 80 - relser, forudsat, der er en fælles forvaltningsstruktur i et fælles eller sammenhængende LMS. De teknologiske muligheder kan således supplere, men ikke erstatte det fysiske fællesskab og den personlige dialog, som er forudsætningen for at skole og hjem kan nå til enighed om det enkelte barns behov og potentiale. En øget dialog mellem skole og hjem må forventes at få stigende betydning for skolens opgaveløsning. Inddragelse af forældrene vil kunne ske også på andre måder end gennem skolebestyrelsen, fx gennem oprettelse af klasseråd. Regeringen og KL blev i forbindelse med forståelse på folkeskoleområdet i juni 2000 enige om, at der er behov for at klargøre fordelingen af ansvaret mellem forældre, skole og det øvrige samfund. Baggrunden herfor var en fælles forståelse af, at ansvaret for en række opgaver i forbindelse med børns opvækst og udvikling, der tidligere var forældrenes, i løbet af en årrække af forskellige årsager er blevet samfundets, repræsenteret ved bl.a. skolen, dagtilbud og særlige foranstaltninger. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal stille forslag til en klarere rollefordeling mellem forældre, skole og samfund i forbindelse med børns udvikling og skolegang. Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre sit arbejde med udgangen af august 2003. 6.5. En vurdering af, hvordan strukturelle tilpasninger i sektoren kan påvirke dialogen mellem borgeren, de offentlige ansatte og politikerne Skolestrukturen er et område, som traditionelt optager borgerne i kommunerne, især dem der har eller vil få skolesøgende børn. Eksempelvis har spørgsmål om skolenedlæggelser haft stor indflydelse på borgernes vurdering af deres kommunalpolitikere og konkrete sager af den art kan i sidste ende influere på sammensætningen af kommunalbestyrelsen ved nyvalg. Tidligere satte folkeskoleloven visse grænser for kommunalbestyrelsens handlerum. Således var der frem til 1989 en bestemmelse i folkeskoleloven om, at en kommunal beslutning om skolenedlæggelser under visse nærmere betingelser kunne underkastes afstemning blandt beboerne i det pågældende skoledistrikt, og hvis mindst 60 pct. var imod nedlæggelsen, skulle en ny kommunalbestyrelse træffe beslutning om nedlæggelsen, før den kunne gennemføres. I dag kan beslutningen om skolenedlæggelse gennemføres både hurtigere og enklere end tidligere, men det er fortsat et område, der normalt er af væsentlig lokalpolitisk betydning. En udvikling hen imod større kommuner kan på den ene side gøre det enklere at gennemføre effektiviseringer, tilpasninger af skolestrukturen og andre beslutninger om økonomi og struktur, som kan indvirke
- 81 - på skolens elever og forældre. På den anden side kan det også føre til større afstand og begrænsning af borgerens deltagelse og engagement i den lokale folkeskole og i lokalsamfundet som sådan. Hvis udviklingen går mod kommunesammenlægninger med fokus på en mere effektiv drift – blandt andet af folkeskolen - vil det være en central udfordring for kommunalbestyrelserne, forvaltningerne og skolerne systematisk og struktureret at anvende de muligheder, som den digitale teknologi giver, med henblik på at sikre borgernes engagement og deltagelse i lokalsamfundet og i udviklingen af den lokale folkeskole. 6.6. Sammenfatning De nye bestemmelser om åbenhed og gennemsigtig giver borgere og brugere et forbedret grundlag for at træffe beslutning om valg af skole, ligesom teknologien giver forbedrede muligheder for dialogen mellem skolen og hjem og for tilrettelæggelsen af skolens administrative og organisatoriske forhold. Folkeskolelovens bestemmelser om, at skolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene sætter imidlertid grænser for teknologien som redskab i forældresamarbejdet og i udøvelsen af det ansvar for folkeskolen, som loven tillægger forældrene. Hvis hensigten med at inddrage forældrene i skolens arbejde skal opfyldes også i fremtiden, vil nærhedsprincippet og den personlige dialog mellem skole og forældre fortsat være en afgørende faktorer. 7: Frit valg i folkeskolen 7.1. Indledning I dette kapitel vurderes, i hvilket omfang anvendelse af frit valg har konsekvenser for strukturen på folkeskoleområdet. Denne del af analysen indeholder: En oversigt over og beskrivelse af erfaringer med anvendelse af frit valg på folkeskoleområdet, herunder forskelle på anvendelse i små og store kommuner. Oversigten indeholder ligeledes en beskrivelse af: • De retlige rammer for frit valg • En vurdering af om frit valg ændrer kravene til folkeskolen, og en vurdering af fordele og ulemper ved strukturelle tilpasninger som følge heraf. • En vurdering af samspillet mellem frit valg og det serviceniveau, den enkelte kommune har besluttet.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?