Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

680.000 670.000 660.000 650.000 640.000 630.000 620.000 610.000 600.000 590.000 580.000 - 20 - Udviklingen i elevtallet i grundskolen: bh.klasse-10.klasse Kilde: Undervisningsministeriet, egne beregninger 2003 Som det ses, forventes elevtallet at stige med 40.000 elever over de næste 5 år. Ifølge anbefalingerne fra ”Udfordringer og muligheder – den kommunale økonomi frem mod 2010” (KL; Finansministeriet, Undervisningsministeriet m.fl.), bør kommunerne i en periode med stigende elevtal formå at forbedre kapacitetsudnyttelsen og dermed reducere udgifterne pr. elev. Figur 2.2. Elevtalsudviklingen i udvalgte amter indeks 2002=100 130 120 110 100 90 80 2002 2002 2003 2004 2004 2006 2005 2006 2007 Kilde: Undervisningsministeriet, 2003 2008 2009 Et af de centrale parametre i den sammenhæng er klassekvotienterne, især i børnehaveklasserne. Det skyldes, at højere klassekvotienter alt andet lige vil medføre lavere omkostninger pr. elev. På landsplan er klassekvotienten i børnehaveklassen steget fra 17,0 i 1989/90 til 19,5 i 2001/02. Det skal bemærkes, at der er betydelige regionale variationer. 2010 2011 2012 Elevtalsudviklingen i udvalgte amter 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2013 2014 2015 2016 2017 Københavns Kommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Århus Amt 2018
- 21 - Som det fremgår af ovenstående figur 2.2., er der stor forskel på elevtalsudviklingen i eksempelvis Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt. De kommende års udfordringer er således forbundet med betydelige regionale variationer. Af tabel 2.1. fremgår det, at tilvæksten i elevudviklingen stiger i takt med kommunestørrelsen således, at jo større kommune jo større elevtilvækst. For de mindste kommuner er endog tale om et fald, mens i de største kommuner er elevtallet steget med ca. 12 pct. siden 1996. I tilknytning hertil skal det bemærkes, at den gennemsnitlige klassekvotient i de største kommuner er steget med ca. 2 pct. i samme periode. Da de store kommuner typisk har de højeste klassekvotienter, er deres råderum for tilpasning af elevtilvæksten mindre end i de små kommuners. Tabel. 2.1. Udvikling i elevtallet (indeks) Kommunestørrelse 1996/1997 1999/2000 2001/2002 0 - 5.000 100 92,5 94,7 5.000 – 10.000 100 103,6 103,7 10.000 - 20.000 100 103,6 107,8 20.000 - 50.000 100 110,4 111,4 50.000 - 100 108,1 112,5 Indeks 1996/97 =100. Kilde: Undervisningsministeriet, 2003. I ”Udfordringer og muligheder – den kommunale økonomi frem mod 2010” (KL, Finansministeriet, Undervisningsministeriet m.fl.) peges på andre metoder end højere klassekvotienterne til at sikre, at udgifterne ikke stiger i samme takt som elevtallet: Boks 2.1. Initiativer til tilpasning af elevtilvækst Samordnet indskoling: Indskolingen for børnehaveklasse, 1. og 2. klasse kan samordnes, så eleverne fra flere klasser og klassetrin kan undervises samlet i bestemte fag. Dette kan skabe bedre sammenhæng mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin Holddannelse: Mulighederne for holddannelse på tværs af klasser gør det muligt at sammensætte større grupper af elever, der er på samme indlæringsmæssige niveau. Det kan nedbringe behovet for tolærerordninger og støtteforanstaltninger i de enkelte klasser. Dobbeltlærerordninger: Brugen af deletimer og tolærerordninger kan i pædagogisk henseende styrke muligheden for at fordele eleverne på et færre antal klasser og kan brugt på denne måde bidrage til at forbedre ressourceudnyttelsen. ”Udfordringer og muligheder” s.144 I ”Udfordringer og muligheder” gives et konkret eksempel fra Hals Kommune med initiativer til at imødegå stigende elevtal uden store
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72:
- 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74:
- 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?