Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 116 -
Målsystemerne har flere ligheder. Der er tale om overordnede værdibaserede
målsætninger, som udmøntes i delmål i form af angivelse af
mål for undervisningen i skolens fagkreds samt en målbeskrivelse for
en række dimensioner, temaer, emner og til dels profylaktiske opgaver,
som i øvrigt skal tilgodeses i den grundlæggende uddannelse. De
overordnede målbeskrivelser er fulgt op med detaljeret vejlednings-
og inspirationsmateriale, der knytter sig til det enkelte fag, emne osv.
I begge lande skal der lokalt – i den enkelte kommunale skoleforvaltning
og på den enkelte skole formuleres læseplaner og evt. virksomhedsplaner
indenfor rammerne af de centralt stillede tekster.
I begge lande indeholder målsystemet en grundlæggende og forpligtende
henvisning til et princip om undervisningsdifferentiering, og der
skal formuleres en læreplan for det enkelte barn, som skal afstemmes i
skole-hjem samarbejdet. I Finland er der udviklet en læreplan for førskoleundervisningen/
børnehaveklassen; mens det i Danmark alene er
folkeskolelovens overordnede mål, der gælder.
I begge lande forholder man sig på dette niveau i lovgivningen til
principper om tilrettelæggelse af undervisning med udgangspunkt i
den enkelte elevs behov og forudsætninger og om faglig progression.
Det danske målsystem er for en umiddelbar betragtning langt mere
omfangsrigt og fordelt på flere til hinanden henvisende niveauer i loven
i form af tekster som fx Folkeskoleloven, CKF, bindende delmål,
fagformål, faghæfter og vejledende læseplaner. På den måde fremtræder
de overordnede danske målbeskrivelser mere sofistikerede og
komplekse. Hvilket alt andet lige gør dem sværere tilgængelige for
lærere og forældre. Det finske målsystem fremtræder mere enkelt og
direkte foreskrivende for praksis. Interviews tyder på, at der i Finland
er en tættere sammenhæng mellem de foreskrivende tekster og den
faktisk gennemførte undervisning. Dette indebærer ikke nødvendigvis,
at kvaliteten af undervisningen i Danmark er dårligere – den er blot
mere tilfældig i den forstand, at den afhænger af andre faktorer end de,
der er nedlagt i målsystemet.
11.3.3 Rammesystem
Undervisningspligtens udstrækning er den samme i de to lande – 9 år
med mulighed for en indskoling i børnehaveklassen, som næsten alle
benytter, og mulighed for et 10. skoleår i grundskoleregi.
Reglerne for dannelse af skoledistrikter, forældrenes mulighed for
valg af en anden skole end distriktsskolen er ens de to lande imellem.
Skoleåret har i Danmark 200 dage; mens det Finland udgør 180 dage.
De finske børn får da også et mindre antal undervisningstimer end
danske – se nærmere herom under afsnittet ”Ressourceallokering”.
Der er også i begge lande regler for arbejdsdagens maksimale ud-