Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 29 -
streges, at det ikke fremgår af de nye tal, hvorvidt væksten i pendlingsafstand
er et resultat af, at folk flytter længere væk fra arbejdet,
eller skifter til et arbejde længere væk fra deres bopæl).
Det kan således ikke udelukkes, at familier, hvor begge forældre pendler
til en anden kommune vil placere deres barn i en af dennes skoler
under forudsætning af frit skolevalg på tværs af kommunegrænserne.
Familierne vil således ”belaste” en anden kommune end bopælskommunen
(skattekommunen). For især de helt små kommuner ville dette
forstærke tendensen med faldende børnetal og muligvis føre til, at det
blev nødvendigt med ændringer i skolestrukturen.
2.8. En vurdering af hvorvidt EU tiltag vil få betydning for sektorområdet
Uddannelse er et nationalt kompetenceområde. EU har derfor ingen
juridisk ret til at foretage ændringer i struktur og indhold af folkeskoleområdet.
I EU regi har man på uddannelsesområdet i de senere år anvendt den
åbne koordinationsmetode til bl.a. at udveksle erfaringer og opstille
målsætninger for de nationale uddannelsessystemer. Metoden kan
juridisk betegnes som et tværnationalt samarbejde uden mulighed for
at binde landene juridisk. Danmark er derfor ikke forpligtet juridisk til
at implementere tiltag, som koordineres under den åbne koordinationsmetode.
Men når Danmark er med til at formulere det europæiske
samarbejdet er der et stort incitament til at følge op på samarbejdet
nationalt. EU tiltag kan derfor bruges til at understøtte og supplere
nationale uddannelsesmæssige interesser.
Arbejdet med målsætningsrapporten er et eksempel på et EU tiltag,
som evt. vil kunne understøtte danske interesser. Det konkrete arbejde
er påbegyndt for nyligt, så det er endnu for tidligt at sige noget konkret
om en evt. fremtidig påvirkning af folkeskoleområdet
2.9. En vurdering af hvorledes større planlagte og forventelige/mulige
tiltag vil påvirke kravene til strukturen på folkeskoleområdet.
De samlede krav til folkeskolen er stigende. Behovet for at indføre
nye læringsformer og nye metoder stiller krav til den pædagogiske
udvikling i skolen. Nye organisationsformer, nye strukturer, udvidet
anvendelse af holddannelse som undervisningsdifferentiering, lærernes
teamsamarbejde og selvstyrende lærerteam bliver stadig mere almindelig
som et led i denne udvikling.
Det stiller nye krav til skolen som organisation, til medarbejderne og
ikke mindst til skolelederne, der skal varetage opgaver med målstyring,
evaluering og kompetenceudvikling og som skal sikre en effektiv
og smidig udvikling.