Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 118 - De tilsvarende danske regler er langt mere overordnede og generelle. Og aktuelt drejer debatten i Danmark sig i høj grad om evt. at indføre prøver i de fag, der i øjeblikket er prøvefri. I Finland stilles der krav om, at der skal arbejdes med individuelle undervisningsplaner og evalueringer af den enkelte elev i hele forløbet. Uddannelsesstyrelsen i Finland har som en central aktivitet, at foretage evaluering og kvalitetsvurdering af undervisningen på landets skoler, og der publiceres løbende rapporter om kvaliteten i undervisningen i de forskellige fag og temaer. I Danmark er denne aktivitet henlagt til EVA, og reglerne om denne aktivitet er betydeligt løsere formuleret end tilfældet er i Finland. Nøgletal for sammenligning af Danmark og Finland Tabel 11.2. Skolerne og elever fordelte sig efter skolestørrelse, 1998/99: Danmark Finland Skolestørrelse Skoler andel elever andel skoler Andel elever Andel 0-99 318 15,3 21106 3,6 2407 56,9 99937 16,9 100-199 573 27,6 81503 13,8 671 15,9 97222 16,4 200-399 594 28,6 179680 30,5 862 20,4 251428 42,5 400-599 480 23,1 231612 39,3 248 5,9 116590 19,7 600 + 112 5,4 75525 12,8 40 0,9 26502 4,5 I alt 2077 100 589426 100,0 4228 100 591679 100,0 Kilde: Education at a Glance, OECD, 2000 Tabel 11.3. Elev/lærerratio Elev/lærerratio Danmark Finland 1.- 6.klasse 10,4 16,9 7.-10.klasse 11,4 10,7 Kilde: Education at a Glance, OECD, 2000 Det skal bemærkes, at lærernes arbejdstid, undervisningstid og lønforhold er der så små forskelle, at det ikke kan tillægges nogen betydning. Tosprogede elever: I PISA-undersøgelsen er medtaget en oversigt over, hvor stor en andel af de 15 årige, der er tosprogede, d.v.s at der fortrinsvis tales et andet sprog i hjemmet end landets officielle sprog (de føromtalte finske mindretals modersmål er ikke medtaget, og tallene kan derfor med nogen forsigtig lægges til grund for en vurdering af det relative antal indvandrere). I Finland var tallet 1,3%, mens det i Danmark var 6,7%. Specialundervisning: I ”Key Data on Education in Europe 2002” (Eurydice 2003), er opgjort hvor stor en del af eleverne i de enkelte lande der har et behov for specialundervisning. De fleste Eumedlemsstater ligger på 2-5%, Danmark ligger på 12% mens Finland ligger på 18%. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på hvad der
- 119 - anses for grund til at give specialundervisning. I Finland gives relativt kort og intensive forløb, med en meget stærk fokusering på det fagfaglige – og mindre på det sociale. Tabel 11.4. Planlagte undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Danmark Finland 9-11 årige 790 694 12-14 årige 890 808 Tabel 11.5. Udgifter per elev (US$, 1999 priser) Udgifter per elev Danmark Finland 1.-6.klasse 6721 4138 7.-10.klasse 6904 6390 Kilde: Education at a Glance, OECD, 2000 11.3.4. Støttestrukturer Den væsentligste forskel i støttestrukturen til grundskolevæsenet er organiseringen af læreruddannelsen. Finske lærere uddannes på universiteterne, og der er designet to uddannelser, der retter sig mod grundskolen. Klasselærer (master of education) varetager undervisning på 1. – 6. klassetrin. Læreren kan undervise klassen i alle fag; men der kan suppleres med andre der lærere, der underviser i særskilte fag fx musik. I så fald kræves ”ämneslärerkompetence” se nedenfor. Uddannelsen varer 4- 5 år med hovedvægt på almen pædagogik, der omfatter 45 % af studiet og inkluderer en afhandling og metodik. Det faglige indhold fylder andre 45 % og retter sig mod skolens fag med en vis specialisering i 2 fag med et omfang på 15 uger. Mange specialiserer sig i indskoling; men andre populære specialer er musik og idræt. De resterende 10 % af uddannelsen medgår til praktik. “Ämneslärare” (Master of Arts/ Master of Science) varetager undervisning i “lower secondary” d.v.s 7. – 9. klassetrin. Læreren underviser typisk i 2 fag. Uddannelsen varer 5 – 7 år og omfatter 1 til 3 fag med en dyberegående specialisering i ét af fagene samt aflevering af en ”Master’s Thesis”. Sideløbende hermed omfatter studiet pædagogiske discipliner – med en vægtning på 30% pædagogisk teori, 20% fagdidkatik og 50% praktik. Det er også en mulighed for de studerende, at læse de pædagogiske discipliner separat i form af et ét-årigt forlkøb efter end Master-uddannelse. For at få undervisningskompetence kræves et studieforløb af mindst 35 heltidsuger i det pågældende fag. Fagene kan kombineres frit; men oftest følger de studerendes valg traditionelle mønstre fx 2 sprogfag
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38:
- 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40:
- 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42:
- 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44:
- 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46:
4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48:
- 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50:
- 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52:
- 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54:
- 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56:
Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58:
4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60:
9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62:
- 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64:
- 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66:
- 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117: - 117 - strækning og minimumsbeste
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?