Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

• Forøgelse af elev/lærer-ratioen - 24 - • Øget andel af lærernes arbejdstid, der bruges på undervisning • Tilpasning af skoledistrikter og skolestruktur • Øget overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelser • Mere hensigtsmæssig anvendelse af specialundervisning • Fokus på barrierer i det nuværende regelgrundlag for effektivisering og fleksibilitet • Sammenlægninger af små, selvstændige folkeskoler 2.4. Den teknologiske udvikling, herunder digital forvaltning Den teknologiske udvikling har også igangsat en stor forandringsproces i folkeskolerne. Der stilles (til stadighed) nye krav til skolernes undervisningsmaterialer (IT-udstyr, netværk, undervisningsmidler, etc.), til lærernes og ledernes kvalifikationer, til undervisningens organisering og til skolernes indretning. Et af de parametre, der normalt fokuseres på i forbindelse med den teknologiske udvikling er udbredelsen af IT i form af antallet af elever pr. computer. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i folkeskolen i 2002 i gennemsnit er 9,8 elever pr. nyere computer og 7,2 elever pr. computer i alt, dvs. når alle computere medregnes – uanset alder. De tilsvarende tal er for 1999 (10,8/8,8), for 1996 (28/13) og for 1992 (63/35), hvilket understreger den hastige udvikling på dette område. Figur 2.4. Antal elever pr. computer efter skolestørrelse, 2002.
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kilde: Undervisningsministeriet, 2002 - 25 - Antal elever pr. computer fordelt efter skolestørrelse 800+ elever 700- 799 elever 600- 699 elever 500- 599 elever 400- 499 elever 300- 399 elever 200- 299 elever Nyere computere Alle computere R 2 = 0,9265 100- 199 elever R 2 = 0,91 Under 100 elever Som det fremgår af figur 2.4., er der en lineær sammenhæng, således at jo mindre skolen er, jo færre elever skal deles om den enkelte computer. Det skal dog tilføjes, at grupperingerne dækker over meget store forskelle inden for de enkelte grupper, især når det gælder forsyningen af nyere computere. Ovenstående sammenhæng siger imidlertid ikke noget om, hvor ofte computeren anvendes. Et validt mål herfor eksisterer ikke. Det kan som en alt andet lige betragtning antages, at eksempelvis store, flersporede skoler bedre vil være i stand til at udnytte computerudstyr end små skoler, hvor det ofte vil stå ubenyttet en del af tiden. Det er sandsynligvis ikke den teknologiske udvikling rent udstyrsmæssigt, der vil betyde den største ændring fremover. På det tekniske plan vil det antagelig være sådan, at de nødvendige tekniske forudsætninger i vidt omfang allerede er til stede. Der mangler formentlig snarere en mere effektiv udnyttelse heraf. Dette gælder såvel på det pædagogiske som det administrative niveau. På specialundervisningsområdet har den teknologiske udvikling særlig betydning – ikke mindst inden for den vidtgående specialundervisning, hvor der udvikles fx avanceret kommunikationsudstyr, som kan bidrage til, at mennesker uden talesprog kan kommunikere med omverdenen via talemaskine. For eleverne betyder det, at de kan gå aktivt ind i deres undervisningssituation. Udvikling af undervisningsmaterialer og teknologiske hjælpemidler til specialundervisning og til hjælp for mennesker med særlige forudsætninger og behov i hverdagen, sker bl.a. i amterne i et samarbejde mellem specialskoler (herunder kommunikationscentre/institutter), specialrådgivning, hjælpemiddelcentraler og amtscentre for undervisning. I en ny rapport fra DPU ”Integration af IT i folkeskolens undervisning” opsummeres resultaterne af en lang række casestudier af innovativ pædagogisk praksis understøttet af IT. Blandt andet peges der
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?