Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 16 - involveret i rådets arbejde, bl.a. i Udvalget for Kriminalpræventiv Orientering. Et udvalg med 26 medlemmer, der repræsenterer organisationer og foreninger i det kriminalpræventive arbejde på og omkring skolen. Dette arbejde omfatter udgivelser og kampagner af kriminalpræventiv karakter blandt andet gennem SSP samarbejdet. Undervisningsministeriet deltager også i rådets forretningsudvalg, hvor samarbejdet mellem politi og skole drøftes. I forbindelse med de seneste års lovinitiativer blandt andet på voldsområdet har lovgiverne markeret ønsket om en forstærket kriminalpræventiv indsats, iværksat lokalt gennem SSP-samarbejdet. SSP+ er en forstærket indsats over for kriminelle mellem 18 og 24 år. Der er tale om specifikke indsatser, der kræver særlig faglighed og kompetence i forhold til de indsatser og metoder, der er egnet i forhold til målgruppen. Der er i vidt omfang udpeget medarbejdere uden for det ordinære SSP-samarbejde på grundskoleniveau. De såkaldte SSP+ team kan bestå af: • Socialforvaltningen (formand) • Børn og ungeforvaltningen • Kulturforvaltningen • Kriminalforsorgen • Politiet • Integrationsgruppen • Ungdomsuddannelserne • Ungdomsskolen (seniorklub) • Ungdomsvejledningen • Produktionsskolen • SSP-koordinatoren (sekretær) Andre repræsentanter fra såvel kommunale som amtslige institutioner kan yderligere være forskellige former for opsøgende medarbejdere, misbrugskonsulenter og psykologisk rådgivning m.fl. Der kan fx iværksættes forskellige former for sociale, kulturelle og sportsbetonede aktiviteter. Der ses også eksempler på, at særlige "akutgrupper" har fået kompetence til at omprioritere sager, igangsætte hurtige tiltag og sørge for, at sager med utilpassede børn og unge placeres korrekt i forhold den mest effektive løsning.
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundlaget for de frie grundskoler blev lagt i grundlovens bestemmelse i § 76, som giver ret til gratis undervisning i folkeskolen, men samtidig giver mulighed for, at undervisningspligten kan opfyldes på anden vis. Frie grundskoler oprettes på privat foranledning. De skal anmeldes til kommunalbestyrelsen og, hvis de ønsker statstilskud, tillige til Undervisningsministeriet. Frie grundskoler, der får statstilskud, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af Undervisningsministeriet med hensyn til styring og økonomi. Grundlaget for de frie skoler er lov om friskoler og private grundskoler, jf. lovbekg. nr. 619 af 9. juli 2002. Loven om frie grundskoler udstikker rammerne for den undervisning, der skal gives elever i den undervisningspligtige alder, og som ikke foregår i folkeskolen. Loven fastsætter regler om skolernes styrelse, indhold, tilsyn, betingelserne for at modtage statstilskud og beregning og udbetaling af statstilskud m.v. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed påhviler som hovedprincip forældrene til børn i skolen. 1.6. Vejledning m.v. 1.6.1. Den kommunale ungdomsvejledning I forbindelse med bekæmpelse af den store ungdomsarbejdsløshed og adgangsbegrænsning til flere ungdomsuddannelser i slutningen af 70’erne opstod flere kommunale vejledningsordninger og foranstaltninger, som retter sig mod ungeområdet. Den mest markante er den kommunale ungdomsvejledning, som opstod i forlængelse af forsøg med en udvidet skolevejledningsordning. Ordningen blev permanentgjort i 1982 som en tværgående vejledningsordning. Den kommunale ungdomsvejledning retter sig primært mod unge under 19 år, der er uden for uddannelsessystemet. Ungdomsvejledningen er forpligtet til opsøgende vejledning mindst 2 gange årligt over for unge under 19 år, der er i en utilfredsstillende beskæftigelses- eller uddannelsesmæssig situation. Den kommunale ungdomsvejledning skal således tage kontakt til sådanne unge og medvirke til, at de kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Endvidere har kommunalbestyrelsen en forpligtelse til at sikre, at der er et lokalt vejledningssamarbejde og leverer hvor intet andet er aftalt sekretariatsarbejdet til samarbejdet. 1.6.2. Skolevejledningen Skolevejlederen blev i 1976 (med skolevejledningscirkulære) en servicefunktion for klasselæreren, som varetog den personlige vejledning af eleverne i klassen. Ordningen blev beskrevet ud fra den grundforudsætning, at skolevejlederen skulle bistå klasselæreren ved løsningen
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68:
- 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70:
- 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72:
- 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74:
- 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?