Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 39 -
20.000-23.000, og gruppe 3, hvor kommunerne har gennemsnitligt
11.000 indbyggere. De befolkningsmæssigt mindste kommuner udgjorde
hermed en klart større andel af gruppe 3 kommunerne (63,6 %)
end deres samlede andel på landsplan (48,9 %). Af de 53 største kommuner,
dvs. med et indbyggertal over 20.000, tilhørte kun 7
kommuner gruppe 3, og mellem de 16 kommuner, der har flere end
50.000 indbygger, var kun 1 kommune placeret i gruppe 3. De befolkningsmæssigt
store kommuner klarede sig således væsentligt bedre i
benchmarking analysen end de små.
Det skal bemærkes, at undersøgelsens resultat, der som nævnt stammer
fra 1997, ikke uden videre kan overføres på situationen i kommunerne
i 2003, men tendensen til, at større kommuner er hurtigere til at
imødekomme folkeskolens udfordringer end små kommuner understøttes
umiddelbart af en rapport fra PLS, Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
for tosprogede småbørn – folkeskolelovens § 4 a” fra
december 2002. I undersøgelsen svarer 80 pct. af kommunerne med
mere end 20.000 indbyggere, at de oplever, at andelen af tosprogede
elever, som ikke kan dansk ved skolestarten, er faldet. Den tilsvarende
andel for de små kommuner er 56 pct. Forklaringen kan dog også være,
at det er de store kommuner, som traditionelt har haft flygtninge og
indvandrere, før integrationsloven trådte i kraft.
4.3.2. Elevernes indlæring
Af PISA-undersøgelsen fra 2000 (OECDs Programme for International
Student Assesment) - ”Forventninger og færdigheder hos danske
unge i en internationale sammenligning” Anne Marie Møller Andersen,
Niels Egelund m.fl. 2000 - fremgår det bl.a., at større skoler alt
andet lige giver bedre indlæringsresultater for eleverne, jf. nedenstående
figur 4.1.
Figur 4.1. Læsefærdigheder og skolestørrelse