Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 98 -
9: Styringsrelationen mellem stat, amt og kommune for ungdomsuddannelserne.
9.1. Indledning
I dette afsnit beskrives styringsrelationen på ungdomsuddannelsesområdet. Formålet
hermed er dels at belyse amts- og primærkommunalbestyrelsernes handlerum
(i sammenhæng med kommunestørrelse), dels at give en baggrund for overvejelser
om fremtidige styringsprincipper.
Afsnittet omfatter:
• En beskrivelse af den statslige styring af den kommunale opgavevaretagelse
på ungdomsuddannelsesområdet
• En vurdering af (amts)kommunalbestyrelsens handlerum til
selvstændigt at fastlægge serviceniveau og vælge egne løsninger
for opgavevaretagelse.
• En vurdering af i hvilket omfang (amts)kommunerne anvender
dette handlerum, om der er forskel på store og små
(amts)kommuners anvendelse heraf samt om ændrede kommunestørrelser
vil kunne give anledning til at overveje ændringer
i den statslige styring.
9.1.1 Beskrivelse af den statslige styring af den kommunale opgavevaretagelse
på ungdomsuddannelsesområdet
Det gælder generelt, at uddannelsernes mål, indhold, struktur m.v. fastlægges centralt,
og at Undervisningsministeriet som hovedregel fører fagligt og pædagogisk
tilsyn. Dette skal sikre, at uddannelser fører til kompetence af national standard,
uanset hvor i landet uddannelsen er gennemført, og det skal sikre sammenhæng i
ungdomsuddannelsessystemet mellem forskellige uddannelsestilbud og mellem
uddannelsesniveauer.
Med hensyn til institutionernes ejerforhold og bevilgende myndighed, forekommer
både selvejende institutioner under staten og (amts)kommunal opgavevaretagelse.
Som tidligere beskrevet er ungdomsuddannelsesområdet således overordnet
betragtet organiseret efter to forskellige modeller:
1. Undervisningsministeriets hovedstyringsmodel med selvejeformen
og taxameterfinansiering som grundlæggende elementer.
2. Undervisningsministeriet og amtskommunerne deler myndighedsrollen
– hvor Undervisningsministeriet udsteder regler om
uddannelsesmål, og hvor amtskommuner er institutionsejere.
En væsentlig del af ungdomsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser
(hhx og htx), erhvervsuddannelserne (eud) og landbrugsuddannelserne, udbydes
på erhvervsskoler, der er selvejende institutioner med statsfinansiering, rent statslig
mål- og rammestyring og en høj grad af selvforvaltning. Bortset fra, at
(amts)kommuner som hovedregel vil være repræsenteret i bestyrelserne på disse
skoler, er der ikke her tale om nogen styringsrelation mellem staten og den kom-