Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 96 - 8.4. Kortlægning af kommunale samarbejder Kommunalt samarbejde kan foregå på mange måder strækkende sig fra de helt uformelle og uforpligtende samarbejder, som når en kommune benytter en anden kommunes institutioner, eller at to kommuner i fællesskab ejer et anlæg, over store fælleskommunale selskaber f.eks. på renovations- eller energiområdet, til de ved lov oprettede særlige forvaltningssubjekter. Opgavekommissionens betænkning (nr. 1366 af 1998) indeholder en oversigt over de forskellige samarbejdsformer. På en række områder gennemføres forskellige former for samarbejder: Tværkommunalt kan undervisningen i 10. klasse være fælles for flere kommuner. Inden for den enkelte kommune kan nævnes samarbejde om fælles valgfag for elever fra flere skoler, samarbejde mellem 10. klasse og den kommune ungdomsskole, og samarbejde mellem skolebiblioteker og folkebiblioteket. Der findes endvidere enkelte områder, hvor man inden for specialundervisningen deler nogle funktioner imellem kommuner fx en læsekonsulent, men der er ikke mange eksempler. Der findes ikke en samlet landsdækkende kortlægning af omfanget af kommunernes anvendelse af de forskellige kommunale samarbejdsformer, ej heller for skoleområdet. Indenrigsministeriet 7 gennemførte i forbindelse med Opgavekommissionens arbejde en undersøgelse af de kommunale fællesskaber, der er godkendt efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, dvs. kendetegnet ved, at de enkelte kommunalbestyrelser har afgivet kompetence til fællesskabet. Undersøgelsen viste, at der på skoleområdet i 1998 var 10 fælleskommunale samarbejder med et samlet personaleforbrug på 131 fuldtidsmedarbejdere og samlede driftsudgifter på 41,7 mio. kr. Kommunernes Landsforening har i 1991 udgivet en publikation om kommunalt samarbejde, der omfatter såvel samarbejder efter styrelseslovens § 60 som mere uformelle samarbejder. De mest almindelige samarbejdsemner på skoleområdet ifølge KL’s opgørelse er skolepsykologisk rådgivning og specialundervisning. 8 8.5. Vurdering af fordele og ulemper ved ekstern opgavevaretagelse En generel betragtning om, at anvendelse af eksterne leverandører eller fælleskommunale samarbejder, kan betyde, at kommunernes størrelse får en mindre betydning i relation til løsningen af driftsopgaverne, har meget begrænset relevans på skoleområdet. Dette skyldes, at kommunalbestyrelserne har en stærkt begrænset adgang til at udlægge driftsopgaver til eksterne leverandører. 7 Indenrigsministeriets konference om kommunernes opgaver, samarbejder og forsøg. Indenrigsministeriet 1999. 8 Efter Indenrigsministeriet, se note 3.
- 97 - Der foreligger endvidere ikke særskilte oplysninger for skoleområdet om, i hvilket omfang kommunerne gør brug af adgangen til at anvende eksterne leverandører på disse områder, og med hvilke erfaringer. Det er en generel erfaring, at udbud af kommunale opgaver kan føre til besparelser 9 . Ved omkring halvdelen af kommunale udbud har kommunerne opnået besparelser. Blandt de driftsopgaver, som generelt oftest fører til besparelser, kan med relevans for skoleområdet nævnes rengøring, mens transportopgaver i mindre grad har resulteret i besparelser. Alle folkeskoler er og skal efter loven være kommunale og drives ved egenproduktion. Funktionerne som bestillermyndighed og leverandør er således i vidt omfang integreret, og der er ikke efter loven mulighed for alternative organiseringsformer med en højere grad af klarhed i opgavefordelingen. Begrænsningen i muligheden for ekstern opgaveudførsel vurderes ikke at få konsekvenser for den faglige bæredygtighed eller demokratisk kontrol, der således ikke gøres til genstand for særskilt analyse i denne sammenhæng. 8.6. Sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar På folkeskoleområdet kan siges at være sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar i den centrale forvaltning, idet kommunerne prioriterer såvel undervisning og indhold som bevillinger, dog under respekt for de politiske centralt fastlagte mål for folkeskolen. Det udførende led - den enkelte folkeskole - har imidlertid meget begrænset selvstændig beslutningskompetence og ansvar – dette uanset eventuelle forsøg med at delegere enkelte af kommunalbestyrelsernes beføjelser til skoleniveau. For perspektivering kan oplyses, at selvejende undervisningsinstitutioner, herunder frie grundskoler, selvstændigt varetager opgaver og ansvar for skolens samlede virksomhed. De enkelte skoler er givet store frihedsgrader i opgaveløsningen men tilsvarende pålagt ansvar for at realisere de politiske mål inden for de generelle økonomiske, lovgivningsmæssige og aftalemæssige rammer, der gælder for den pågældende institutionssektor. Institutionens ansvar omfatter såvel institutionsdriften som helhed, d.v.s. både løbende drift og strategisk planlægning af institutionens udvikling og investeringer, som kapitalsiden. For uddybning henvises til sektoranalysen for ungdomsuddannelserne. 9 Fakta og tendenser. Udbud og udlicitering i kommunerne. Kommunernes Landsforening 2001.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38:
- 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40:
- 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42:
- 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44:
- 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?