Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 88 -
Kilde: Rapport fra Udvalget om friere valg på de kommunale serviceområder, Finansministeriet
1999.
Ud fra kortlægningen kan konstateres, at frit valg på skoleområdet i
små kommuner er mindre udbredt både hvad angår politiske beslutninger
om indførelsen heraf, og brugernes ønsker om valg af anden
skole end distriktsskolen. Dertil kommer, at ønsker om en anden skole
end distriktsskolen sjældent afvises.
Den begrænsede efterspørgsel efter frit valg i de små kommuner
forklares bl.a. i rapporten ved, at forældrene typisk har en tæt
tilknytning til lokalområdet (sognet) og de dertil hørende institutioner.
Valget af skole er således i små kommuner ofte traditionsbestemt og
bestemt ud fra nærhed, og afstanden til naboskoler vil ofte være
væsentlig længere end afstanden til distriktsskolen. Når få brugere i
små kommuner søger alternative skoler til distriktsskolen, gives der
tilsvarende færre afslag. I sammenhæng hermed må tages med i
betragtning, at små kommuner typisk har lave klassekvotienter,
hvilket giver større råderum for accept af valg på tværs af
skoledistriktsgrænser Den manglende efterspørgsel på frit valg kan
samtidig begrunde, at relativt færre små kommuner har formuleret en
politik om frit skolevalg.
Behovet for og ønsket om frit skolevalg er større i store kommuner,
hvilket kan skyldes, at det lokale tilhørsforhold til nærområdet typisk
er svagere, og at de fysiske afstande til alternative skoler er korte. Antallet
af ansøgninger om individuelle valg må derfor formodes at være
højere, hvilket kan indebære, at flere ønsker afvises ud fra kapacitetsmæssige
årsager. Dette underbygges af, at klassekvotienterne gennemgående
er højere i de større kommuner, hvilket giver mindre fleksibilitet
med hensyn til valg på tværs af skoledistriktsgrænser. Visse
større kommuner fremhæver også, at sociale problemer, etnisk sammensætning
m.v. øger efterspørgslen efter andre skoler, hvilket kan
betyde indskrænkninger i det frie valg ud fra sociale og politiske hensyn,
så ressourcestærke elevers fravalg af en bestemt skole ikke kommer
til at virke selvforstærkende.
Der kan ikke ud fra den gennemførte kortlægning konstateres nogle
systematiske forskelle mellem store og små kommuner i udbredelsen
af eller behovet for skolevalg på tværs af kommunegrænser, men kortlægningen
viser, at jf. afs. 3.3, at det frie valg på tværs af kommunegrænser
generelt er begrænset og kræver en stærk indsats fra borgerens
side for at blive efterkommet. Det er særligt små kommuner og
relativt store kommuner, der har indgået mellemkommunale aftaler
om skolegang på tværs af kommunegrænser.
Udbredelsen af og behovet for valg af alternativer til folkeskolen er
geografisk meget varierende og har ikke nogen entydig sammenhæng
med kommunestørrelse. Det kan konstateres, at der er en markant og
lang tradition for valg af private skoler i Frederiksberg og Københavns
kommuner, og at søgningen til efterskoler er størst blandt kommuner
beliggende i de vestjyske og sønderjyske egne. Valg af alternativer til