Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 117 -
strækning og minimumsbestemmelser for så vidt angår antallet af
ugentlige lektioner 17 .
Der er både i Finland og Danmark regler for, hvilke fag der skal optræde
hvornår i børnenes skoleforløb, og der er store ligheder i forhold
til den takt hvormed de forskellige fag og emner introduceres. Det må
dog bemærkes, at det finske system ikke opererer med klasser, men
med undervisningsgrupper, som dannes efter lokale overvejelser. De
regler, der lokalt formuleres for dannelsen af undervisningsgrupper
skal være eksplicitte, og som regel tages der udgangspunkt i en årgangsdeling.
Specialundervisningen finansieres af staten i Finland; mens der i Danmark
er tale om en fordeling af udgifterne og ansvaret mellem amter
(vidtgående specialundervisning) og kommunerne (almindelig
specialundervisning).
Reglerne for undervisning af to-sprogede er forskellige. I Finland har
børn en generel ret til undervisning på modersmålet, og denne rettighed
har en særlig vægt for børn, som taler svensk, samisk, russisk eller
romani. Disse børn skal lære finsk som første fremmedsprog; men der
gives i lovgivningen udtryk for, at deres oprindelige kultur skal respekteres.
I øvrigt betragtes tegnsprog som et modersmål.
Der er ikke indhentet data, der belyser reglerne for vejledning eller
skolebibliotek. Det bemærkes, at der i Finland tilsyneladende ikke
findes bestemmelser om skolebibliotek.
Begge lande har kommunalt baserede skolesystemer med centralt
formulerede rammer og mål. Den enkelte skole har i begge lande en
bestyrelse med forældrevalgte, repræsentanter for stab og elever 18 .
Decentraliseringsgraden er for en umiddelbar betragtning højere i
Danmark, idet de finske krav til formulering af lokal læseplan er mere
detaljerede end de tilsvarende danske.
Med hensyn til Evalueringssystem er der tale om markante forskelle. I
Finland er der ingen eksamen/ prøve efter grundskolen, og studentereksamen
er den første egentlige eksamen i uddannelsessystemet.
Til gengæld er der detaljerede regler for løbende intern evaluering af
undervisningen, og der er givet præcise anvisninger for bedømmelse
af elevernes udbytte, for karaktergivning, samt for, hvorledes forældrene
skal inddrages i evalueringsarbejdet.
17 Også dette giver en næsten identisk profil EURYDICE angiver således
max. Antal timer i skolestarten til 600 for Danmark og 598 for
Finland. ”Organisation of School Time in the European Union”.
18 Skolebestyrelser er ikke obligatoriske i Finland; men alle større
kommuner har bestemmelser derom, og interessen for deltagelse i dette
arbejde blandt forældrene er angiveligt høj.