Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

4.4.2. Skoleledelsen
- 45 -
Folkeskolelovens præcisering af skolelederens ansvar samt kommunernes
øgede decentralisering og kravene til pædagogisk udvikling og
øget faglighed i skolen giver store udfordringer til skolelederne. Skoleledelse
er – og vil formentlig i stigende grad blive - en vigtig faktor
for en bæredygtig udvikling i folkeskolen.
Der arbejdes i kommuner og på skoler med ændrede ledelsesstrukturer,
hvis formål er at give rum og tid til såvel den administrative som
de pædagogiske ledelser – og ikke mindst personaleledelse. Der arbejdes
ofte i ledelsesteam, der typisk består af skoleleder, viceskoleinspektør
(afdelingsledere), skolefritidsordningsleder, dennes souschef
samt leder af skolens sekretariat. En administrativ stilling frigiver tid
til den pædagogiske og personalemæssige ledelse på skole og til gennemførelse
af forandringsprocesser. På større skoler kan det ske gennem
ansættelse af særskilte administrative ledere, medens små skoler
kan opkvalificere sekretærerne.
4.4.3. Lærerne
De danske lærere har en fælles uddannelsesbaggrund gennemført på et
seminarium. Langt de fleste lærere har desuden gennem deres virksomhed
modtaget efteruddannelse ved kurser afviklet på Danmarks
Pædagogiske Universitet, CVU’er, amtscentraler og på kommunale
kurser.
Generelt er lærerne godt forsynet med efteruddannelse sammenlignet
med andre medarbejdergrupper i kommunerne. Dette blev dokumenteret
i en undersøgelse gennemført først i 1990’erne, som KL fik udført
for det Kommunale Efter- og Videreuddannelsesråd.
Af ”Tilstandsrapport for folkeskolen, marts 1998” fremgår det, at lærernes
gennemsnitsalder (dengang) var i slutningen af 40’erne og at
ca. 1/3 af alle lærerne var mellem 45 og 55 år. De fleste af de nuværende
lærere har således været med til at indføre folkeskoleloven af
1975. Rapporten lægger til grund, at forældrene stiller nye og mere
præcise krav til lærerne end før i tiden, og at forældrene ønsker det
enkelte barn i centrum. Rapporten vurderer, at langt de fleste lærere
erkender, at der er behov for en ændret organisering af arbejdet på
skolerne og at de fleste lærere også er indstillet på at medvirke i denne
proces. Nyere data gældende for 2001/2002 fra Undervisningsministeriet
viser, at gennemsnitsalderen er 46,4 år og, at 47 pct. er over 50 år
gamle.
I den omstillingsproces, som folkeskolen gennemgik i forbindelse
med gennemførelsen af folkeskoleloven af 1993 blev der foretaget en
massiv satsning på lærernes efteruddannelse. Det fremgår således af
rapporten, at der fra 1994 til 1998 var tale om en vækst på over 40 pct.
i efteruddannelsesaktiviteten på det daværende Danmarks Lærerhøjskole
(nu Danmarks Pædagogiske Universitet), og at noget tilsvarende