Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 18 -
af en række opgaver. Det blev fremhævet i cirkulæret, at det påhvilede
klasselæreren at varetage den almindelige forældreorientering og den
individuelle vejledning af elever og forældre. I 1996 blev cirkulæret
ophævet og erstattet af en bekendtgørelse om ”Folkeskolens skolevejledningsordning”.
Det blev herefter en lokal beslutning i hver enkelt
kommune og skole at udbygge, fastholde eller nedtone skolevejlederens
funktioner – indenfor bekendtgørelsens rammer. Generelt fik skolevejlederne
med 1996-bekendtgørelsen flere koordinerende opgaver.
I august 2000 trådte bekendtgørelsen om uddannelsesplaner i folkeskolen
i kraft. Hermed blev det fastslået, at skolevejlederen har en
selvstændig udførende rolle på skolen med et klart defineret ansvarsområde.
Siden 1976 er tilført området flere opgaver fx lovgivning om brobygning
til ungdomsuddannelserne, bekendtgørelsen om skolevejledning
og bekendtgørelsen om uddannelsesplaner i folkeskolen.
1.6.3. Ny vejledningslov til behandling i Folketinget i foråret 2003
I december 2002 fremsatte regeringen forslag til ”Lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv” (L 104). Lovforslaget har til formål
at samle de enkelte vejledningsordninger i (ca. 50) bæredygtige
kommunale kompetenceenheder, således at vejledningsindsatsen koordineres
og målrettes børn og unge med særlig behov for vejledning.
Lovforslaget omfatter elever fra grundskolens 6. klasse til unge under
25 år.
Med lovforslaget får uddannelses- og erhvervsvejledningen et selvstændigt
fagligt grundlag og en defineret myndighedsopgave at udføre.
Lovinitiativet skal ses som konsekvens af, at regeringen anerkender,
at uddannelses- og erhvervsvejledning spiller en betydende rolle i
regeringens bestræbelser på, at alle unge om muligt skal gennemføre
en ungdomsuddannelse, at frafald begrænses, omvalg minimeres og
borgernes grundlag for at træffe frie valg skal understøttes.
Lovforslaget foreskriver, at kommunerne skal etablere Ungdommens
Uddannelsesvejledning, som skal hvile på et kvalitetsmæssigt og geografisk
bæredygtigt grundlag. Det kan f.eks. ske ved, at kommunalbestyrelsen
træffer beslutning om, at vejledningsopgaven varetages af et
kommunalt fællesskab.
1.7. Sammenfatning
I dette kapitel 1 er der forsøgt givet et overblik over udviklingen siden
1970 vedr. folkeskolen og dens aktiviteter inden for områderne afgangsprøver,
skolefritidsordninger og specialundervisning samt relaterede
aktiviteter som den kommunale ungdomsskole, SSP-samarbejdet
og forskellige vejledningsopgaver.
De sidste 30 års udvikling har vist en fastholdelse og videreudbygning
af principperne om mål- og rammestyring, hvor der ikke grundlæg-