Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 30 -
Samtidig lægges der politisk vægt på en styrket faglighed. Og der stilles
krav om, at skoletilbudet får en kvalitetsmæssig mere ensartet karakter.
Dette kommer bl.a. til udtryk i den seneste politiske aftale om
bedre indskoling og styrket faglighed.
Det et element i denne aftale, at der gives flere timer til de basale fag -
dansk og matematik – og indføres engelsk tidligere i skoleforløbet
samt at undervisningen i naturfag, historie og idræt styrkes. Bindende
nationale trin- og slutmål for fag og emner er et andet element i aftalen.
Der lægges desuden vægt på en præcisering af indhold og mål
med børnehaveklassen.
For at understøtte arbejdet med at tilpasse undervisningen til alle elever
gives der mere fleksible rammer til holddannelse. Hensigten er at
give et bedre undervisningstilbud både til de stærke og de mindre
stærke elever. Det er samtidig hensigten at udvikle nye undervisningsmetoder
og skabe rummelighed, således at eleverne i højere grad
kan undgå adskillelse fra den almindelig undervisning, og at væksten i
specialundervisningen kan begrænses. Der er i forbindelse med aftalen
mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2003 nedsat
en arbejdsgruppe med deltagelse af de kommunale parter, Finansministeriet,
Socialministeriet og Undervisningsministeriet, som skal opstille
modeller for øget rummelighed og bedre styring af udgifterne til
specialundervisningen.
Det er yderligere målet, at skolerne skal åbne sig, således at de enkelte
skoler får bedre mulighed for at lære af hinanden. Det vil bl.a. ske som
følge af lov om gennemsigtighed og åbenhed fra 2002 (L 414). Derfor
er prøvekaraktererne gjort offentlige og skolerne forpligtet til at informere
på internettet om deres resultater og arbejdsmetoder.
I dag er folkeskolen for langt de fleste det første led i et længere uddannelsesforløb.
Derfor er der fokus på overgangene mellem uddannelserne
og på elevernes valg af uddannelse og erhverv. Hertil er en
styrkelse og professionalisering af vejledningen et nødvendigt element.
Der er derfor iværksat en samlet reform af vejledningen, jf. kap
1.
Uddannelsesmæssige omveje svækker mulighederne for den enkelte
og giver samfundsmæssige tab. I denne sammenhæng kan der forventes
opmærksomhed formålet med 10. klasse samt hvilke elever, der
vælger at gå i 10. klasse i stedet for at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse.
På lidt længere sigt kan det forventes, at der vil blive givet større frihed
til skoleejerne i forhold til dels at tilrettelægge undervisningen
dels i forhold til skolestrukturen. Til gengæld må det forventes, at der
vil blive krævet dokumentation for en større ensartethed i resultaterne.
På samme måde kan det forventes, at de nuværende krav om læreruddannelse
vil blive afløst af krav om reel kompetence og måske en trinvis
erhvervelse af undervisningskompetence i form af en on the jobtraining.