Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 37 -
formidlingsmæssig faglighed
udenfor selve undervisningssituationen.
4.2. Udvikling af opgaverne fra 1970-2003
faglighed og fag-faglighed
Skolestyrelsesloven fra 1970 fastsatte indgående regler om styrelsen
af det kommunale skolevæsen, herunder en lang række formelle regler
om udpegning, forhandlinger og beslutninger i de nævn og kommissioner
mv., som deltog i beslutningsprocesserne vedrørende styrelsen af
skolevæsenet.
I 1989 ophævedes skolestyrelsesloven og bestemmelserne om skolens
styrelse blev overført til folkeskoleloven samtidig med en stærk forenkling
i nogle få, men central organer. De nye styrelsesregler byggede
på helt andre grundprincipper end den gamle skolestyrelseslov. De
havde karakter af rammebestemmelser, der indebar, at kommuner og
skoler i vid udstrækning blev i stand til at indrette styrelsen af det lokale
skolevæsen efter lokale behov. Rammebestemmelser og målstyring
betød, at beslutningstagerne nu især skulle fastlægge mål og
rammer for de underliggende myndigheders skolepolitik og overlade
det til dem at beslutte, hvordan målene skulle opfyldes.
Med mål- og rammestyring i stedet for detailstyring steg kravene til
fagligheden i den kommunale forvaltning og til institutionsniveauet,
ikke mindst skolens leder, som fik ansvaret for såvel den administrative
som den pædagogiske ledelse af skolen, og som derfor stod over
for stigende krav til forvaltningsmæssig sikker administration samtidig
med øgede krav om pædagogisk indsigt og ledelseskompetence.
I 1993 vedtog Folketinget en ny folkeskolelov, som på væsentlige
områder brød med den tidligere lovs principper. Formålet med loven
var at sætte den enkelte elevs undervisning og samlede udvikling i
centrum. Lovændringen betød endvidere en faglig opstramning og
yderligere muligheder for fleksibel organisering og tilrettelæggelse af
undervisningen. Der blev lagt øget vægt på arbejde med tværgående
emner og problemstillinger. Grundprincippet var målrettet undervisningsdifferentiering,
hvor der som udgangspunkt ikke foretages nogen
udskillelse af eleverne på grundlag af deres standpunkt eller evner.
Dette betød øget fokus på den enkelte lærers generelle undervisningsfaglighed.
Med lovforslag nr. L 130, som blev fremsat af undervisningsministeren
den 22. januar 2003 er der bl.a. lagt vægt på at forberede børnene
bedre til deres skolegang, at bryde den negative sociale arv, at skabe
mere ensartede rammer for skolens arbejde og på at styrke undervisningen
i fagene, specielt dansk og matematik. Princippet om undervisningsdifferentiering
bevares og udbygges med henblik på at sikre,
at det enkelte barn bringes så langt frem som muligt. Herudover indføres
en række frihedsgrader for kommunerne, som skal styrke faglighe-