Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 61 -
Analysen viser endvidere, at der på kort sigt er asymmetri i tilpasningen
af kommunens udgifter til udviklingen i elevtal: Det viser sig, at
de samlede nettodriftsudgifter (fx ved beskeden tilpasning i antal af
lærere mv.) især når elevtallet falder, tilpasses meget langsomt til ændringer
i elevtallet.
Ifølge analysen vil de relative ændringer i elevtallet typisk være større
i små kommuner. Derfor fremføres det synspunkt, at store kommuner
lettere vil kunne undgå kortsigtede stigninger i udgiften pr. elev. Hvis
disse fordele skal udnyttes fuldt ud, vil det kræve, at ressourcerne relativt
hurtigt bliver flyttet fra de skoler, hvor elevtallet falder, til skoler,
hvor det vokser. I hvilket omfang det sker, er ikke undersøgt i analysen.
5.3.2. Størrelseseffekter i den kommunale sektor
Denne tendens til at større kommuner har lavere enhedsomkostninger
pr. elev genfindes i ”Størrelseseffekter i den kommunale sektor” Indenrigsministeriet
2000. Her analyseres kommunernes regnskabstal
fra 1998, og man søger at forklare variationen i kommunens udgifter
pr. 7-16 årige ud fra antallet af indbyggere i kommunen.
Analysen viser potentielle stordriftsfordele ved kommunesammenlægninger.
Således falder udgiften pr. 7-16 årig med kommunestørrelsen,
og der er ikke tegn på stordriftsulemper på området. I analysen
skønnes det, at man ved en sammenlægning af kommuner med under
12.000 indbyggere ville kunne spare op til 100 mio. kroner i de berørte
kommuner.
5.3.3. OECD’s PISA-rapport og AKF’s ”Kommunestørrelse og elevernes
uddannelsesforløb efter grundskolen”
Sammenholdes ovennævnte resultater med OECD’s PISA-rapport fra
2001, tegner der sig imidlertid et billede af, at der kan være andre,
fagligt funderede, effektivitetsmål på de større skoler. Der findes i
rapporten ingen sammenhæng mellem børnenes indlæringsevne og
antallet af elever i klassen, så længe elevtallet er under 25. For det
andet tyder noget på, at børns indlæringsvilkår generelt er bedre på
større skoler med mange elever og lærere jf. kapitel 4.
Det skal dog bemærkes, at sammenhængen er relativt svag, at PISAundersøgelsen
kun måler på de 15-årige og kun på den skole, hvor de
på det tidspunkt går. Derudover er der i undersøgelsen ikke taget højde
for, at mange elever, især i landkommunerne skifter skole undervejs
fra en lille til en stor skole, jf. også hertil kapitel 4.
AKF har i forbindelse med Strukturkommissionens arbejde gennemført
en undersøgelse af ”Kommunestørrelse og elevernes uddannelsesforløb
efter grundskolen”. Her analyseres det, om kommunens størrelse
har betydning for længden af elevernes senere uddannelse, når der
korrigeres for baggrundsfaktorer som forældres uddannelse, socioøkonomiske
forhold på kommuneniveau m.m. Dvs. spiller kommu-