Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• Støttestrukturer<br />
11.3.1 Dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />
- 115 -<br />
Som antydet ovenfor er der en række grundlæggende lighedspunkter<br />
mellem Danmark <strong>og</strong> Finland. Befolkningerne er n<strong>og</strong>enlunde lige store<br />
- lidt mere end 5 mio. indbyggere <strong>og</strong> svagt stigende. Der er tale om<br />
udbyggede velfærdssamfund med en høj standard i offentlig service,<br />
avanceret teknol<strong>og</strong>isk udvikling, udbygget samhandel med omverdenen<br />
<strong>og</strong> velintegrerede i det internationale samarbejde. Begge lande har<br />
deltaget i det nordiske samarbejde i mange år. Danmark har tillige<br />
været engageret på forskellige niveauer i internationalt samarbejde<br />
som fx NATO <strong>og</strong> EU. Finland var i mange år hæmmet <strong>af</strong> sine relationer<br />
til Sovjetunionen; men efter at være frigjort fra denne binding, har<br />
Finland mere uforbeholdent end Danmark engageret sig i fx EU. Levestandarden<br />
i begge lande er målt med globale alen særdeles høj.<br />
Finlands befolkningstæthed er betydeligt lavere end i Danmark. Urbaniseringsgraden<br />
er lavere, <strong>og</strong> der er områder med decideret ødemark.<br />
Befolkningens sammensætning med hensyn til spr<strong>og</strong>lig <strong>og</strong> kulturel<br />
baggrund er mindre hom<strong>og</strong>en. Gennem generationer har Finland været<br />
beboet <strong>af</strong> befolkningsgrupper med vidt forskellig kulturel <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lig<br />
baggrund – ud over finsk-talende er der svenskere, samer, russere <strong>og</strong><br />
romani. Man har tidligt måttet tage højde for denne diversitet. Finland<br />
har som stat måttet tage udgangspunkt i, at samfundet fremtræder i en<br />
multikulturel <strong>og</strong> multietnisk realitet – landet er således officielt tospr<strong>og</strong>et.<br />
Det betyder på den ene side, at de spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> kulturelle<br />
mindretal tilsyneladende ukontroversielt er tilkendt vidtgående rettigheder<br />
i lovgivningen fx ret til undervisning på eget modersmål. På den<br />
anden side tyder meget på, at den finske befolknings opmærksomhed<br />
på eget spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> egen kultur er stærkere end den tilsvarende danske.<br />
Tendensen gennem hele det 20. århundrede har været, at de spr<strong>og</strong>lige<br />
mindretal har været vigende, idet en del <strong>af</strong> de ikke-finsktalende gradvist<br />
har assimileret sig som finsktalende.<br />
I forhold til en international målestok må Danmark anses for at være<br />
usædvanligt hom<strong>og</strong>ent med hensyn til befolkningens sammensætning.<br />
Det er først for nylig, at man i Danmark for alvor har måttet tage højde<br />
for tilstedeværelsen <strong>af</strong> spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> kulturelle mindretal. Til gengæld<br />
er indvandringen til Finland lavere, end indvandringen til Danmark<br />
har været de sidste tiår.<br />
11.3.2 Skolelovgivning<br />
Der er få substantielle forskelle mellem skolelovgivningen i de to lande.<br />
For en umiddelbar læsning fremtræder begge systemer som kommunalt<br />
baserede skolesystemer, hvor en stor del <strong>af</strong> beslutningskompetencen<br />
er delegeret til et lokalt niveau <strong>og</strong> her igen videre ud til den<br />
enkelte skole, hvor forældrene deltager i styrelsen <strong>og</strong> skal høres efter<br />
nærmere regler.