Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Boks 4.2. Variation i specialundervisningen
- 55 -
I forbindelse med særforsorgens udlægning i 1978 blev der udarbejdet bekendtgørelser
på de forskellige handicapområder. Disse var gældende op igennem
80’erne. I 1990 ophævedes handicapkategorierne som grundlag for at opstille
undervisningstilbud. En vigtig grund til dette var, at mange børn med vanskeligheder
faldt imellem kategorier (eller i flere samtidigt) og undervisningstilbuddet
kunne af den grund blive begrænset. Den helhedstænkning, som dette var udtryk
for ændrer imidlertid ikke ved, at området vedrørende vidtgående specialundervisning
dækker over store forskelligheder. Nogle eksempler for at demonstrere
spændvidden:
• Blinde børn går i almindelige klasser som andre børn, hvilket er muligt,
fordi der er opbygget en konsulentordning i amterne, som kan rådgive skolerne
og læreren. Desuden er der på Refsnæsskolen oprettet en materialeforsyning,
således at bøger og andet materiale kan omsættes til punktskrift,
som kan læses af den blinde elev på papir eller på en computer med punktskriftdisplay.
• Døve børn går på skoler eller i centerklasser (klasserækker på almindelige
skoler). Undervisningssproget og det indbyrdes sprog er tegnsprog, hvilket
er hovedbegrundelsen for denne udvikling.
• Svært udviklingshæmmede børn går oftest på specialskoler, som drives af
amterne. De kan også gå i centerklasser på almindelige skoler.
• En mellemkategori er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som
i mange tilfælde undervises i kommunale specialklasser. Der er ikke en klar
grænse i forhold til svært udviklingshæmmede.
• Elever med adfærdsvanskeligheder har udgjort den største stigning inden
for specialundervisningen – både den almindelige- og den vidtgående specialundervisning.
I de seneste år er antallet af børn med bl.a. DAMP,
Aspergers Syndrom og autisme vokset betydeligt. Disse specialistdiagnoser
har været med til at nuancere billedet af elever med forskellige vanskelig-
4.7. Undervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud
Med lov nr. 412 fra 1997 blev der hjemmel til at oprette interne skoler
på private anbringelsessteder og i dagbehandlingstid Antallet af børn,
der modtager undervisning i henhold til folkeskoleloven på private
anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud er generelt i stigning. I
skoleåret 2000/2001 fik 546 elever vidtgående specialundervisning på
private opholdssteder, heraf 270 i Københavns Kommune. I 2002/2003
er de tilsvarende tal 706 på landsplan og heraf 341 i Københavns
Kommune. Det samlede antal børn, der var anbragt uden for hjemmet
udgjorde pr. 1. januar 2001 ca. 14.000.
4.8. Ungdomsskolen
Skoleformen løser - ofte projektorienteret - opgaver af uddannelsesmæssig,
af social og af kulturel karakter og kan i kraft af sin rammelov
sætte ind med fleksible løsninger.
Ungdomsskolens netværksprægede organisationsform er på mange
måder tilpasset en fremtid, som kan indeholde større kommunale enheder.
Ungdomsskolen kan fx på tværs af kommunegrænser organisere
en fælles, ungdomspolitisk indsats, der retter sig imod de unge, som
ikke umiddelbart finder deres rette hylde i det organiserede og traditi-