Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 30 - Samtidig lægges der politisk vægt på en styrket faglighed. Og der stilles krav om, at skoletilbudet får en kvalitetsmæssig mere ensartet karakter. Dette kommer bl.a. til udtryk i den seneste politiske aftale om bedre indskoling og styrket faglighed. Det et element i denne aftale, at der gives flere timer til de basale fag - dansk og matematik – og indføres engelsk tidligere i skoleforløbet samt at undervisningen i naturfag, historie og idræt styrkes. Bindende nationale trin- og slutmål for fag og emner er et andet element i aftalen. Der lægges desuden vægt på en præcisering af indhold og mål med børnehaveklassen. For at understøtte arbejdet med at tilpasse undervisningen til alle elever gives der mere fleksible rammer til holddannelse. Hensigten er at give et bedre undervisningstilbud både til de stærke og de mindre stærke elever. Det er samtidig hensigten at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe rummelighed, således at eleverne i højere grad kan undgå adskillelse fra den almindelig undervisning, og at væksten i specialundervisningen kan begrænses. Der er i forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2003 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de kommunale parter, Finansministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet, som skal opstille modeller for øget rummelighed og bedre styring af udgifterne til specialundervisningen. Det er yderligere målet, at skolerne skal åbne sig, således at de enkelte skoler får bedre mulighed for at lære af hinanden. Det vil bl.a. ske som følge af lov om gennemsigtighed og åbenhed fra 2002 (L 414). Derfor er prøvekaraktererne gjort offentlige og skolerne forpligtet til at informere på internettet om deres resultater og arbejdsmetoder. I dag er folkeskolen for langt de fleste det første led i et længere uddannelsesforløb. Derfor er der fokus på overgangene mellem uddannelserne og på elevernes valg af uddannelse og erhverv. Hertil er en styrkelse og professionalisering af vejledningen et nødvendigt element. Der er derfor iværksat en samlet reform af vejledningen, jf. kap 1. Uddannelsesmæssige omveje svækker mulighederne for den enkelte og giver samfundsmæssige tab. I denne sammenhæng kan der forventes opmærksomhed formålet med 10. klasse samt hvilke elever, der vælger at gå i 10. klasse i stedet for at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse. På lidt længere sigt kan det forventes, at der vil blive givet større frihed til skoleejerne i forhold til dels at tilrettelægge undervisningen dels i forhold til skolestrukturen. Til gengæld må det forventes, at der vil blive krævet dokumentation for en større ensartethed i resultaterne. På samme måde kan det forventes, at de nuværende krav om læreruddannelse vil blive afløst af krav om reel kompetence og måske en trinvis erhvervelse af undervisningskompetence i form af en on the jobtraining.
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene til en skarpere prioritering af de offentlige udgifter vil – i kombination med det stigende elevtal – medføre, at kommunerne må overveje, hvordan folkeskolen løser sin opgave på den mest effektive måde og samtidig imødekommer de stigende krav til kvalitet og øget faglighed. Den økonomiske udfordring som følge af det stigende elevtal gælder specielt i de store kommuner, hvor elevtallet forventes at stige mest, og hvor råderummet for tilpasning af elevtilvæksten er mindre end i de små kommuner. Øget fleksibilitet med mulighed for at indrette skolens struktur og organisation efter lokale behov må forventes at blive fulgt op af stigende fokus på de opnåede resultater. Spredning af viden og god praksis mellem skoler, amter og kommuner vil være et vigtigt redskab i bestræbelserne på effektivisering og kvalitetssikring. Ledelse, der kan understøtte forandringsprocesser og pædagogisk udvikling må forventes at blive stadig vigtigere. Der kan generelt forventes et øget fokus på de barrierer i folkeskoleloven, som begrænser kommunernes råderum. Herudover vil der kunne komme et pres for at øge den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning. De fremtidige udfordringer vil givet sætte de kommuner, der har en uhensigtsmæssig økonomisk skolestruktur under pres. Modsat vil de bedre muligheder for fleksibilitet især give mindre kommuner mulighed for at løse opgaverne. Samlet set må det vurderes, at kravene om kvalitet og udvikling på længere sigt vil være vanskeligere at honorere i små og mellemstore kommuner. 3: Myndighedsopgaver versus driftsopgaver I dette afsnit analyseres, hvordan opgaverne på folkeskoleområdet kan opsplittes i myndighedsopgaver henholdsvis driftsopgaver. Formålet med at ”dekomponere” opgaverne er at tilvejebringe en klar beskrivelse af myndighedsopgavens karakter – og dermed give et grundlag for at vurdere mulige organiseringer af opgaverne. Opgaverne på folkeskoleområdet gælder som udgangspunkt også for de amtskommunale institutioner, idet disse – i det omfang de ikke udtrykkeligt er undtaget - må anses for omfattet af folkeskolelovens bestemmelser. 3.1. Indledning Opgavevaretagelsen på folkeskoleområdet har primært karakter af driftsopgaver i form af selve gennemførelsen af undervisningen samt tilvejebringelse og drift af de nødvendige bygninger, inventar og udstyr hertil. Ansættelse og afskedigelse af personalet må – selv om det
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?