Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 22 -
udgiftsstigninger. Hals Kommune er en relativt lille kommune med få
skoler og lave klassekvotienter.
Boks 2.2. Ny skoledag i Hals Kommune
Hals kommune besluttede at udvide skoledagens længde fra 2000/01, således at
den obligatoriske skoledag for samtlige klasser i kommunen forløber fra ca. 8-14.
Undervisningstiden er hermed øget væsentligt i indskolingsårene og på mellemtrinnet.
Målsætningen med udvidelsen af skoledagen har været følgende:
• at der ikke vil være SFO-tilbud om eftermiddagen før kl. 14.
• at skolekørslen er indrettet med én ankomst og én afgang dagligt.
• at der fortsat er morgenpasningstilbud i SFO
• at de nuværende priser opretholdes.
• at der gives et SFO-pasningstilbud i skolernes ferier og fridage.
Set fra et ressourcemæssig betragtning betyder den nye skoledag i Hals Kommune:
• at efterspørgslen efter SFO-pladser er faldet som følge af den udvidede
skoletid,
• at buskørslen reduceres fra flere daglige kørsler til én ankomst og én
gang dagligt, samt
• at lærer-pædagogressourcen udnyttes bedre. Lærerne underviser mere
som følge af den længere skoledag. Pædagogerne passer relativt flere
børn, da børnene alle ankommer kl. 14, samtidig med, at pædagogerne
indgår i indskolingen i tidsrummet mellem 8 og 14.
”Udfordringer og muligheder” s.154
2.3. Den samfundsøkonomiske ramme
Regeringens samfundsøkonomiske målsætninger til 2010 med fastholdelse
af en holdbar udvikling i de offentlige finanser indebærer et
behov for effektivisering af den offentlige sektor og skarpere prioritering
af de offentlige udgifter.
Der forudsættes en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. i
2004 og 2005 og ½ pct. i resten af perioden frem til 2010. Det er i
historisk sammenhæng forholdsvis lavt og fordrer stram udgiftsstyring
og klare prioriteringer inden for de økonomiske rammer (Kilde: Fremskrivning
af dansk økonomi til 2010, Finansministeriet 2002).
Ser man bort fra renteudgifterne, er de offentlige udgifter i gennemsnit
vokset hurtigere igennem 1990’erne end i 1980’erne. Væksten i de
offentlige udgifter er primært gået til service og primært på de store
serviceområder, herunder undervisning.
Danmark er sammen med Sverige og Norge det land, der har de højeste
driftsudgifter på uddannelsesområdet blandt OECD-landene, når
udgifterne måles i forhold til BNP. Danmark anvender således over 1
pct. mere af BNP på uddannelse end gennemsnittet for OECDlandene.
jf. nedenstående figur 2.3.
Figur 2.3. Udgifter til uddannelsesinstitutioner