Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 4 - blev fastsat i folkeskolelovgivningen. Herefter skulle kommunalbestyrelsen vedtage kommunens skoleplaner og undervisningsplaner, medens indholdet af planerne fremgik af folkeskoleloven. Med folkeskoleloven fra 1970 bestod folkeskolen uden for København af en 7- eller 8-årig hovedskole, der kunne videreføres med en 9. og en 10. klasse og desuden kunne omfatte en 3-årig realafdeling. Loven videreførte bestemmelserne om skoleplaner og undervisningsplaner. I skoleplanen skulle indgå bestemmelser om: • Skolernes benævnelse og distriktsområder, herunder om nogen af skolerne virkede som centralskole for et større område • Hver enkelt skoles ordning og omfang • Normeringen af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærer og faste vikarer samt disses stillingers klassificering, for så vidt den ikke fulgte af de almindelige regler. For hver skole skulle der endvidere udarbejdes en undervisningsplan, der skulle indeholde bestemmelser om: • Undervisningstiden i de enkelte klasser • Undervisningsfagene og deres timetal • Det mål, hvortil der bør nås • Ferieplanen Staten fastsatte nærmere regler om de enkelte fags indhold og omfang. I 1974 ophævedes på grundlag af ”dobbeltadministrationsudvalgets” indstilling kravet om statens godkendelse af skole- og undervisningsplaner samt besættelse af lederstillinger. Planerne skulle herefter blot indsendes til amtskommunerne, der førte tilsyn med, at kommunerne overholdt skolelovgivningen. Med 1975-loven kom folkeskolen til at bestå af en 1-årig frivillig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole for de undervisningspligtige og en frivillig 10. klasse. Overgangen pr. 1. april 1975 til statstilskud efter objektive udgiftskriterier på folkeskoleområdet betød, at statens finansielle interesse i at begrænse lærerskematimeforbruget bortfaldt. Begrundelsen for at fastholde et eventuel loft over kommunernes timeforbrug skulle nu søges i rent samfundsøkonomiske eller arbejdsmarkedspolitiske hensyn. Overgangen til bloktilskud og den ved revisionen af skolestyrelsesloven gennemførte decentralisering af beslutningskompetencen vedr. skole- og undervisningsplaner gjorde det på den anden side yderligere påkrævet at sikre et vist mindsteniveau, hvad lærerskematimeforbruget angik. Muligheden for en central styring af lærerskema-
- 5 - timeforbruget blev derfor fastholdt som en sikring af, at undervisningen kunne opfylde lovforslagets almindelige forudsætninger, herunder med hensyn til elevernes udbytte af undervisningen i de enkelte fag. Blandt senere lovændringer med virkning for styrelsen af kommunens skolevæsen skal nævnes lov nr. 348 af 24. maj 1989, hvorved de hidtidige skolekommissioner og skolenævn på hver skole blev erstattet af en skolebestyrelse med forældreflertal. Denne ændring afspejlede et generelt pres for at øge forældrenes indflydelse. Bestyrelsen fik kompetence til at fastsætte alle principper for skolens virksomhed. Fælleslærerrådet blev afskaffet, og lærerrådet erstattedes af et pædagogisk råd. Amtskommunernes funktioner i forbindelse med den primærkommunale skolevirksomhed ophørte. Kommunalbestyrelsen blev herefter den myndighed, der træffer beslutning i enhver sag, der ikke udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed. Der blev lagt op til, at kommunalbestyrelsen skulle give de enkelte skoler et rammebeløb, der gav mulighed for økonomisk og pædagogisk selvforvaltning. Samtidig blev de tilbageværende bestemmelser i skolestyrelseslov flyttet over i folkeskoleloven, der herefter samlede alle lovbestemmelser om folkeskolen. Med folkeskoleforliget fra november 2002 og opfølgende lovforslag lægges der op til at fastsætte fælles nationale mål for undervisningen, hvilket bl.a. indebærer, at staten ud over slutmål også fastlægger bindende trinmål på bestemte klassetrin for de enkelte fag. Dette forslag er endnu et udtryk for den generelle udvikling i styringsprincipperne, der har fundet sted siden 1970. Opgavefordelingen mellem stat og kommune viser sig i mål- og rammestyringsprincippet. Staten fastlægger mål og rammer og overlader det til kommunernes kompetence at beslutte, hvorledes man vil leve op hertil. Sideløbende hermed er der hen over perioden sket en opgaveomlægning fra amtskommuner til primærkommuner. Andre generelle rammebetingelser i perioden har været en øget internationalisering, der bl.a. har medført øget vægt på fremmedsprogsundervisning og deltagelse i internationale undersøgelser af undervisningens kvalitet og effekt. I samme periode er der sket en eksplosiv udvikling i anvendelse af informationsteknologien. Det gav sig bl.a. udtryk i, at edb ved folkeskolereformen i 1993 blev indarbejdet i alle folkeskolens fag. Boks 1.1. Større ændringer i opgavefordeling og lovgivning på folkeskoleområdet 1970 – 2002 1970 • I 1970 (lov nr. 44 af 9. februar) vedtages en ny skolestyrelseslov til afløsning af den tidligere Skoletilsynslov. Skolenævnene bliver nu ob-
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56:
Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58:
4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60:
9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62:
- 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64:
- 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66:
- 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68:
- 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70:
- 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72:
- 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74:
- 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?