Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 194
"Broder John Benbow forsynede os med femten hundrede dollars (ca. 10.000 kroner)
til at trykke den første udgave af Mormons Bog, som blev offentliggjort i England ...
Guds kraft hvilede over os ... De syge blev helbredt, djævle blev udkastet, og de
lamme kom til at gå." En af de nyomvendte, Mary Pitt, "havde ikke gået på sine fødder
i elleve år. Vi bar hende ud i vandet, og jeg døbte hende." Efter dåben velsignede
Wilford Woodruff, Willard Richards og Brigham Young hende. "Brigham Young, som
var talerør, irettesatte hendes lamhed i Herrens navn, og befalede hende at rejse sig op
og gå. Lamheden forlod hende, og efter den tid brugte hun aldrig mere stok eller krykke.
Hun spadserede gennem byen Dymock den næste dag og vakte stort røre blandt folk
derved." Senere emigrerede hun til Amerika.
Embedsmænd døbt
Wilford Woodruff beretter, at ved en bestemt lejlighed, hvor han prædikede "kom en
mand ind ad døren og underrettede mig om, at han var politibetjent og var blevet sendt
af sognets sognepræst med en fuldmagt til at arrestere mig." Ældste Woodruff sagde
til betjenten, at hvis han ville vente til gudstjenesten var forbi, ville han overveje hans
ønsker. "Han tog en stol og satte sig ved siden af mig. I en time og et kvarter forkyndte
jeg det evige evangeliums første principper. Guds kraft hvilede på mig, Anden fyldte
huset, og folk blev overbevist. Ved slutningen af mødet åbnede jeg døren til dåb, og
flere tilbød sig. Blandt dem var fire præster og politibetjenten. Han rejste sig og sagde:
'Mr. Woodruff, jeg vil gerne døbes.' ...
Politibetjenten gik til sognepræsten og sagde til ham, at hvis han ønskede Woodruff
taget, fordi han forkyndte evangeliet, måtte han selv gå og opfylde stævningen, for han
havde hørt ham holde den eneste sande evangelieprædiken, han nogensinde havde
hørt i sit liv. Sognepræsten vidste ikke, hvad han skulle gøre ved det, så han sendte
to kontorister fra Englands Kirke som spioner, for at overvære vore møder og finde ud
af, hvad vi virkelig forkyndte. De blev begge rørt i deres hjerter, modtog med glæde
Herrens ord og blev døbt ... Sognepræsten blev foruroliget og vovede ikke at sende
nogen andre."5.
Palæstina indviet
Før Orson Hyde rejste fra Nauvoo på sin mission til England, forudsagde Profeten: "Til
rette tid skal du drage til Jerusalem, dine fædres land, og være vogter for Israels hus;
og ved dine hænder skal den Allerhøjeste udføre et stort værk, som skal berede vejen
og i høj grad lette indsamlingen af dette folk."6.
Orson Hyde og John E. Page startede på denne mission den 15. april 1840.
Efter mange trængsler, medens de arbejdede sig frem til New York for at søge
beskæftigelse, så de kunne betale deres billet til England, blev ældste Page modløs
og oprørsk og vendte tilbage til Nauvoo i februar 1841 og faldt fra Kirken.
Orson Hyde forlod England i april 1841 og fuldførte sin lange, trættende rejse til
Jerusalem, hvor han ved daggry den 24. oktober 1841. vandrede ad stien mod øst
gennem porten til den gamle by, kom over Kedron-bækken og fortsatte op til toppen
af Oliebjerget, ad den samme sti, som Kristus havde trådt omkring atten hundrede år
tidligere.
Efter ældste Hydes største ønske, var han alene - ikke en levende sjæl var at se.
Ved hans fødder sov den Hellige By. Højtideligt løftede han sin røst mod himlen og
indviede dette forjættede land til Israels børns tilbagekomst og mere specielt til Judas