Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

59. Kapitel
Syvogtyvetusind kilometer med skib - Besværligheder i Nauvoo
Lastningen af skibet "Brooklyn"
Side 262
"Den dag, hvor vi indskibede os, var regnfuld, kold og mørk", skriver Joyce Crocheron
den 4. februar 1846 - selve den dag, hvor de første hellige forlod Nauvoo. Hun var en
af de 238 mænd, kvinder og børn, som hjalp med til at bære deres tunge bagage ad
den glatte landgang ned i bunden af det gamle skib "Brooklyn", som lå i New Yorks
havn, rede til at sætte sejl mod California. Joyce beretter, at "på kajen ventede venner,
sorgfulde i afskedens time."1.
Kursen for disse "vand-pionerer", som sejlede under ledelse af ældste Samuel H.
Brannan, var rundt om Syd-Amerika, derpå mod nord langs dens vestkyst til juan
Fernandez Øen (Robinson Crusoes ø), derfra mod nordvest til Hawaii-øerne. Herfra
gik ruten mod nordøst de ottetredive hundrede kilometer til San Francisco, ialt en rejse
på omkring syvogtyvetusind kilometer.
Lastet ombord på Brooklyn var der tonsvis af landbrugsudstyr såvel som redskaber
til smede, tømrere og møllebyggere, desuden maskineri til tre kornmøller, drejebænke
og savværksjern, blik- og lervarer, to malkekøer, fyrretyve svin, og en masse fjerkræ.
Der var stabler af bøger, tavler og andre skolematerialer, 179 eksemplarer af Harper's
Family Library, en trykkeripresse, som i 1844 havde været brugt af ældste Brannan
til at udgive The Prophet i byen New York, og den samme presse, som han satte op
næste januar, 1847, for at trykke Yerba Buena California Star, den første avis, der blev
udgivet i San Francisco.
Beskrivelse af skibet "Brooklyn"
Den samme fortæller fortsætter: "Brooklyn havde set mangen en hård sø, og havde
mærket mangen en frygtelig storm. Det var et af dem, der var bygget i gammel tid, og
mere var lavet til arbejde end til skønhed, eller hurtighed. Det havde gjort sin pligt godt
og båret sine byrder uden klage. Men det var gammelt og viste umiskendelige tegn på
svaghed og forfald. Dets ejere kunne ikke skilles fra det, ikke fordi det var tiltrækkende,
men der kunne laves penge på det, og selv om dets svaghed og alder måske kunne
få det til at gå til bunds med hele sin passagerliste fuld, var dog det sidste dokument
eller betaling for transport bedre end at lægge det op som unyttigt, ligegyldigt hvor
mange sjæle der blev sendt i dybet, indtil havet gav sine døde tilbage. Navnelisten
havde dygtige skibsofficerer, og det var godt bemandet, men skroget var skrøbeligt,
og det blev chartret, fordi det kunne fås billigt." De lave lofter under dækket fik hoved
og skuldre på en person med normal skikkelse til at sænke sig til en "sammenkrøben
abeagtig" stilling. Disse kvarterer var uhygiejniske og dårligt oplyst.2
Gennemsnitsprisen var for voksne 50 dollars (ca. 350 kroner), plus 25 dollars (ca
175 kroner) for kosten. Børn sejlede til halv pris. Selv disse priser var billigere end ved
at rejse til lands med vogn til Californiaegnen.
Liv og død
Efter at have forladt New Yorks havn zigzaggede det gamle skib sydøst på i mange
uger og stræbte desperat efter at holde sin kurs gennem storm og uvejr rundt om
Syd-Amerika. Brannans gruppe bestod af 70 mænd, 68 kvinder og 100 børn. Der var
også to passagerer ombord, som ikke var mormoner.