Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

"Frost hver måned"
Side 303
Idet vi et øjeblik efterlader pionererne ved deres lejr ved Green River, giver forfatteren
Brannans og andres mening om den Store Saltsødal, som Brigham Young og den
anden gruppe pionerer var på vej til. Brannan, som havde fået en dobbelt mission,
drog senere afsted mod California fra Saltsødalen. Først skulle han føre kaptajn Brown
til Stillehavskysten, hvor Brown skulle hente den tilgodehavende løn til Bataillonen;
dernæst skulle han føre de hellige fra Brooklyn til det udvalgte centrum i Rocky
Mountains. Dette sidste var imidlertid nøjagtigt, hvad han ikke var besluttet på at gøre,
for han drømte om at blive overhoved for Kirken i California, om at indsamle tiende og
fasteoffer, om at blive rig og gøre sig selv til en magtfuld skikkelse ved Stillehavskysten;
alt dette lykkedes det ham i virkeligheden at opnå.
Den 6. september 1847, da Brannan og Brown mødte et detachement af
Mormon-Bataillonen i Nevada-Bjergene på dets vej til Saltsødalen, var Brannan helt
fyldt til randen af had til Brigham Young og de solstegte ørkener, hvor Præsident Young
havde fået sine følgesvende til at slå sig ned. Han sagde med rene ord til Bataillonen, at
"de hellige umuligt kunne eksistere i den Store Saltsødal, da det der, ifølge vidneudsagn
fra bjergbestigerne, frøs hver måned af året, og jorden var altfor tør til at så sæd uden
kunstig vanding, og hvis sæden blev vandet med de kolde bjergbække, ville den fryse
ihjel og blive forhindret i at vokse, men hvis de groede, ville planterne blive sygelige
og ikke modnes. Han anså det ikke for noget sted for landbrugsfolk og udtrykte sin
overbevisning om, at de hellige ville emigrere til California det næste forår.
Efter at være blevet spurgt, om han havde udtrykt sine synspunkter for Præsident
Brigham Young, svarede han, at det havde han. På yderligere forespørgsel om,
hvorledes hans synspunkter var blevet modtaget, sagde han i hovedsagen, at
Præsident Young lo og fremkom med en temmelig ubetydelig bemærkning, 'men',
sagde Brannan, 'når han virkelig har prøvet det, vil han finde ud af, at jeg havde ret og
han havde uret, og vil komme til California!'"2
Høster belønning for ulydighed
Under Californias vanvittige guldfeberdage blev Brannan "Californias første millionær.
Sammen med to andre kapitalister købte han Sutters uhyre store besiddelser. Han
byggede utallige fine bygninger i San Francisco og Sacramento. Han oprettede
en indbringende skibshandel med Kina, Hawaii og østkysten. Hans landbesiddelser
strakte sig til det sydlige California og Honolulu. Og efterhånden som hans rigdom
forøgedes, formindskedes hans vidnesbyrd, indtil han vendte sig fra Kirken som en
bitter apostat."3
I årenes løb smuttede millioner af dollars gennem Brannans fingre. Til sidst fandt
han sig selv som en pengeløs drukkenbolt. Hans hustru lod sig skille fra ham, hans
venner forlod ham; og til sidst - ved slutningen af den "sidste omdrejning", da han
var halvfjerds år gammel - nedbrudt på sundhed og sjæl - trak han sig tilbage til sit
ensomme kvistværelse i Escondido, hvor han døde den 6. maj 1889, ringeagtet og
glemt. Derved fuldbyrdedes en advarsel til ham i et brev fra Præsident Young i 1849,
hvori han formanedes til at vende tilbage til Zion og lytte til Kirkens råd, for ellers "vil
dine forhåbninger og behagelige udsigter gå til grunde på et tidspunkt, du ikke tænker
på, og ingen arm kan redde ..."4
Brannans lig lå i et år i en offentlig gravhvælving i San Diego, uden at nogen gjorde
krav på det, så blev det ved et tilfælde genkendt, og han fik en kristen begravelse. I
mange år markerede kun en pæl hans ensomme grav på Mount Hope Kirkegården.