Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Hans fader pioner i Huntsville
89. Kapitel
Præsident david o. Mckays administration
Side 412
Ogden-dalen, der er berømt for sine krystalklare vandløb, grønne enge, frugtbare
agerland, og familien McKays hjem, ligger tyve kilometer øst for Ogden, Utah. Indenfor
grænserne af de omgivende bjerge lå det engang berømte "Ogdens Hole" - et skjult
mødested, hvor Peter Skeen Ogdens skæggede pelsjægere plejede at bytte stakke af
bæverskind med østlige handelsmænd og kaptajner for lastvognstog.
I sommeren 1867, to år før jernbanerne kom til Rocky Mountains, bragte David
McKay, der var femogtyve år gammel, sin seksten år gamle walisiske brud, Jennette
Evans, med sig til en nylig bygget bjælkehytte i sit pionerhjemsted i Ogden's Hole, nu
Huntsville, Utah.
En udfordring fremsat af Præsident Young
Ved en bestemt lejlighed, da Præsident Young besøgte de hellige i dette afsides distrikt,
tilrådede han viseligt: "Dette er et ideelt sted til at opdrage sidste dages hellige!" Af sit
fulde hjerte tog Jennette McKay mod Præsidentens udfordring og fødte ti børn - fire
drenge og seks piger - af hvilke hun opdrog otte til modenhed, alle trofaste sidste dages
hellige. Det tredie barn, født den 8. september 1873, blev opkaldt efter sin fader og sin
bedstemoder på fædrene side - David Oman McKay. Da han var syv år, blev hans fader
kaldt som missionær til Skotland, hvor han præsiderede over Glasgow Konference.
I Davids tiende år blev hans fader kaldt som biskop over Eden Ward, seks en halv
kilometer fra Huntsville, og to år senere blev han udnævnt til biskop over Huntsville
- en stilling, som han bestred i tyve år. Efter at være blevet afløst, blev han valgt til
højrådsmand og senere til patriark, og var aktiv i dette kald indtil sin død den 10.
november 1917 i Ogden, Utah.
"Dyrk jeres land - bevar jeres fødselsret"
I en biografisk skildring af David O. McKay, da han blev Kirkens Præsident, udtaler
ældste Richard L. Evans: "Det var som dreng i Huntsville, at han lærte den lektie at stå
tidligt op af sin kloge og nøjsomme fader ... Her, at Præsident McKay lærte at elske
markerne og lærte om problemerne og arbejderne på gården og om bondens levevis.
Det var her, at han lærte kærlighed til fine dyr, en kærlighed, som han aldrig har mistet
- heller ikke har han mistet kærligheden til denne første bondegårds land, den gård
som han og hans familie har beholdt lige til i dag - som han har sagt til andre: 'Dyrk
jeres land. Bevar jeres fødselsret; skat jeres gårde og marker højt, fjern jer aldrig for
langt bort fra jorden.
Præsident McKay dyrker stadig - når og hvis han kan - med stærke hænder sin
faders marker, sin barndoms marker ... Og der vil De, hvis byrden af hans officielle
pligter tillader det, i markerne finde en høj, bredskuldret herre i arbejdstøj, som passer
en hest eller forandrer et vandløbs retning, eller sidder på en plov eller en slåmaskine
eller en harve. Og selv på afstand ville man ikke kunne undgå at genkende David O.
McKays høje, ranke skikkelse. Og der er de føl og heste, som han har lært at adlyde
sin stemme ... ".