Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 280
næste dag, den 6. april, ville være Kirkens sytten-årsdag, forlod han sine vogne ved
"høstakkene" og vendte de fem kilometer tilbage til Winter Quarters. Efter konferencen
skriver han: "Den 7. og 8. var jeg stadig i færd med at gøre forberedelser til min rejse
og kaldte min familie sammen og tilbragte nogen tid med at give dem instruktioner,
velsigne dem og indvie og hellige dem til den Allerhøjeste Gud! " 3.
Mod Elkhorn
"Den 9. april startede de Tolv igen på deres rejse," og efter at have rejst omkring
toogtyve kilometer slog de lejr, beretter ældste Kimball. "Jeg boede i vognen med
Præsident Young ... I aftenens løb gik biskop Whitney og jeg et stykke ud på sletten,
hvor vi bøjede os for Herren og begge opsendte vore bønner til den Allerhøjeste Gud
for pionererne og de Tolv, at de måtte blive beskyttet og opretholdt og understøttet af
den Almægtige; at Hans engle kunne gå foran dem og lede dem til et land, som Herren
ville udpege til at blive et hvilested for sit folk Israel; ligeledes for vore familier, vore
hustruer og børn og hele Israel, som er ladt tilbage."4.
Tilbagevenden til Winter Quarters
Brigham Young og Heber C. Kimball oprettede lørdag den 10. april den foreslåede
pioner-lejrplads ved Elkhorn.5. Mandag vendte Præsident Young og apostlene
imidlertid tilbage til Winter Quarters for at byde to medapostle - Parley P. Pratt og
John Taylor, som var ankommet fra England, velkommen. Disse brødre bragte med
sig to tusind dollars (ca. 14.000 kroner) i guld, skænket af de europæiske hellige
til hjælp for pionerbevægelsen. Medens de var i de østlige stater, skaffede de også
adskillige værdifulde kort og mapper, hvoraf et viste Fremonts fornylig foretagne rejser
ad Oregonvejen og hans udforskninger i det store Salt Lake-distrikt.
De havde også ti-tolv måleinstrumenter, som blev betroet til Orson Pratt,
kompagniets videnskabsmand, som brugte dem langs vejen for at bestemme
breddegrad, længdegrad og højde på forskellige lejrpladser så vel som til udlæggelsen
af Salt Lake City og andre store og små byer i Rocky Mountains.6. I sin dagbog opfører
Pratt instrumenterne som "to sekstanter, en reflekscirkel, to kunstige horisonter, to
barometre, flere termometre, teleskoper etc."7.
Onsdag den 14. april begyndte mormonlederne, efter at have sagt endeligt farvel til
deres familier, deres historiske træk mod Rocky Mountains.
Skæbnen ledet af Gud
Først og fremmest må det erindres, at disse mormon-emigranter var en udvalgt gruppe,
dannet for størstedelens vedkommende af det hellige præstedømme, ledet af en Guds
profet - en mand, som bestandig mindede sine følgesvende om, at "Gud og ikke
Brigham Young" ledede deres skæbne.
Fredag morgen den 16. april fortæller major Howard Egan ved Elkhornfloden,
hvorledes lejren blev organiseret. "Nu til morgen var vinden nordlig, og det var skyet
... Klokken 7.30 blev brødrene kaldt sammen for at blive organiseret. Mødet blev
åbnet med bøn ved Præsident Young, hvorefter G. A. Smith fremkom med nogle
bemærkninger, det samme gjorde H. C. Kimball, N. K. Whitney og andre."8.
Pionererne stemte for at opretholde Brigham Young som generalløjtnant, Stephen
Markham oberst, John Pack første major og Shadrack Roundy anden major. De valgte