Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Den store åndelige opvågnen
Side 21
Man undrer sig næsten over, at denne fjortenårs dreng trods alt tøvede, for enhver
styrke inviterede ham til dåben - "døren til riget". At han ville slutte sig til en af
disse kirker syntes sikkert, men hvilken? Og det var til dels derfor, at han tøvede, for
hans religiøse anskuelser lignede hans faders og ældste broder Alvins, som foretrak
methodisterne, til dels efter en vis methodistprædikants anstrengelser, som profeten
henviser til, som en, "der var meget aktiv ... i den religiøse vækkelse ... "
Om disse vigtige dage i den unge profets liv skriver Oliver Cowdery, Josephs fætter
i "Messenger and Advocate" i 1834 i Kirtland, Ohio, at han ville offentliggøre en kort
historie om Joseph Smith i "Advocate". Blandt andet fortæller han:
"Det er nødvendigt at forudsætte denne forklaring ved at fortælle om situationen
vedrørende det almindelige forhold til religionen på denne tid: en mr. Lane, en
præsiderende ældste i Methodistkirken, besøgte Palmyra og omegn. Ældste Lane
var en talentfuld mand, som besad en god portion litterær begavelse og øjensynlig
ydmyghed. Der blev en stor opvågnen eller vækkelse på det religiøse område ... Mr.
Lanes måde at meddele sig på var særlig beregnet på at vække de intellektuelle
blandt tilhørerne og opildne synderne til at se efter ham for at få vished - mange gode
instruktioner blev altid draget ud fra hans prædikener over skrifterne, og i fællesskab
med andre blev vor broders sind vækket ... "8
"Midt i ... forvirring og modstridende anskuelser" rapporterer profeten
"Midt i denne tumult og ordstrid sagde jeg ofte til mig selv: "Hvad er der herved at gøre?"
"Hvilke af alle disse partier er rigtige, eller er de alle sammen forkerte? Dersom et af
dem er rigtigt, hvilket er det da, og hvorledes skal jeg vide det?"
Mens jeg stred under byrden af disse vanskeligheder, læste jeg en dag følgende i
Jakobs brev, første kapitel, femte vers: "Men hvis nogen af eder står tilbage i visdom,
da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser,
og så vil den blive ham givet."9
Profetens rapport
"Aldrig gjorde et skriftsprog stærkere indtryk på et menneskes hjerte end dette den
gang gjorde på mit. Det syntes at trænge ind med stor kraft i enhver af mit hjertes
følelser. Jeg overvejede det atter og atter, vidende for vist, at dersom nogen trængte
til visdom fra Gud, så var det mig; thi jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og uden
at jeg kunne få mere visdom, end jeg da havde, ville jeg aldrig få dette at vide; thi
religionslærerne i de forskellige sekter udlagde det samme skriftsprog så forskelligt, at
det tilintetgjorde al tillid til deres fortolkning ved henvisning til Bibelen.
Endelig kom jeg til det resultat, at jeg enten måtte blive i mørke og forvirring, eller
gøre som Jakob anviste, nemlig bede til Gud med den forvisning, at dersom han gav
visdom til den, som fattedes den og ville gerne give og ikke bebrejde, da kunne jeg
sejre.
Og således begav jeg mig overensstemmende med denne beslutning (at bede til
Gud) til skoven for at gøre et forsøg. Det var en dejlig klar morgen tidlig om foråret i
1820, at jeg for første gang i mit liv gjorde et sådant forsøg, thi midt i al min længsel
havde jeg dog aldrig hidtil forsøgt at bede med lydelig røst."1o