Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

"Dette er stedet"
Side 308
Bagude i bjergene havde Præsident Young redet langsomt henimod dalen. Hans
trofaste ledsagere - ældsterne Kimball, Richards, Woodruff og andre - var dagligt gået
afsides, hvor de havde klædt sig i deres præstelige kapper og havde opsendt bønner
for Præsidentens snarlige helbredelse.
Præsident Wilford Woodruff skrev triumferende, idet han kastede et blik tilbage på
den dag, da han drog ind i Saltsødalen: "Den fireogtyvende kørte jeg min vogn, med
Præsident Young liggende i en seng i den, ind i den åbne dal, med resten af kompagniet
(sytten vogne) følgende efter. Da vi kom ud af bjergkløften og fik fuldt udsyn over dalen,
drejede jeg siden af vognen rundt, så den var åben mod vest, og Præsident Young
rejste sig fra sin seng og kastede et blik ud over landet. Medens han stirrede på scenen
foran os, var han optaget af et syn i flere minutter. Han havde set dalen før i et syn, og
ved denne lejlighed så han Zions og Israels fremtidige herlighed, når de blev placeret
i bjergenes dale.
Da synet var forbi, sagde han: "Det er nok. Dette er det rigtige sted. Kør videre." Så
kørte jeg til den lejr, der allerede var dannet af dem, som var kommet før os."17
Erastus Snow tilføjer derefter: "Præsident Young sagde dengang, og senere til hele
lejren, at dette var det sted, han for længe siden havde set i et syn; det var her, han
havde set teltet komme ned fra himlen og sætte sig til hvile, og en røst sagde til ham:
'Her er det sted, hvor mit folk Israel skal opslå deres telte!'"1s
Som en bekræftelse på denne profetiske erklæring, bærer Susa Young Gates,
Præsidentens datter, vidne om, at hendes fader i et syn i Nauvoo Templet blev vist
Saltsødalen et år eller mere før han kom til den.19
Præsident Young skriver: "I Josephs dage har vi siddet mange timer ad gangen og
talt om selve dette land ... Jeg ønsker ikke, at folk skal forstå, at jeg havde noget at
gøre med, at vi flyttede hertil; det var den
Almægtiges forsyn, det var Guds magt ... jeg kunne aldrig have udkastet en sådan
plan."20
Noter
1. Pratts Journal, 30. juni 1847; Jenson, Hist. Record, Vol. IX, p. 65; Creer, The
Founding of an Empire, pp. 177-188; Roberts, op. cit., p. 202. Bemærk - den
12. juni 1950 besøgte forfatteren Donner-søen. På et af de to monumenter ved
den østlige ende af søen findes navnene på Donner-selskabet, ialt halvfems. På
den ene liste er toogfyrretyve mænd, kvinder og børn, som omkom, herunder
syv af familien Donner; på en anden liste er navnene på otteogfyrretyve
overlevende. Syv af familien Donner er i denne gruppe. Af de toogfyrretyve,
som bukkede under, døde seksogtredive i lejren ved Donner-søen, som af
nogle historikere benævnes "Kannibal-lejren". Billederne af disse små tavler
vises på side 153 i Fatal Decision af Walter M. Stockey (en spændende historie
om Donner-selskabet). Se Nathaniel Jones, journal, p. 19; Jenson, Hist.
Record, pp.928-930, giver Daniel Tylers øjenvidneberetning om denne "horrible
dødsscene".
2. Tyler, Hist. Mormon Batt., p. 315.
3. Paul Bailey, Sam Brannan, p. 130.