Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

22. Kapitel
Den lamanitiske mission lukket - Den inspirerede version af bibelen
Ældsterne forlader Kirtland
Side 97
Skønt vinteren havde sat ind før den 1. december 1830, fortsatte de fire ældster, efter
at have beskikket Sidney Rigdon til at præsidere over Kirtland Grenen og føjet dr.
Frederick G. Williams til deres egen gruppe, deres rejse mod vest gennem sneen til
Cincinnati. Ældste Pratt skriver: "Omkring den 20. december tog vi billet til en damper til
St. Louis."1 Da de fandt, at Mississippi-Floden var blokeret af is ved Ohio-mundingen,
startede ældsterne til fods de 800 kilometer til Independence, Missouri. Ældste Pratt
fortsætter: "Vi gjorde holdt nogle få dage i Illinois, omkring toogtredive kilometer fra St.
Louis, på grund af et frygteligt uvejr med regn og sne, som varede en uge eller mere ...
I begyndelsen af 1831 fortsatte vi vor rejse, og efter at have passeret gennem St.
Louis og St. Charles, rejste vi til fods fem hundrede kilometer gennem uhyre sletter
og gennem ubetrådte ødemarker af sne - ingen afstukne veje; kun få huse og langt
imellem dem; og den råkolde nordvestenvind stadigt blæsende ind i vore ansigter med
en skarphed, som næsten kunne skære huden af ansigtet ... Vi bar på vor ryg vort
skiftetøj, flere bøger, majsbrød og råt svinekød. Vi spiste ofte vort frosne brød og kød
på vejen, når brødet kunne være så frossent, at vi ikke kunne bide af det eller trænge
igennem nogen del af det undtagen den yderste skorpe.
Efter megen udmattelse og nogen lidelse ankom vi alle til Independence, i Jackson
County, ved den yderste vestlige grænse af Missouri og af De Forenede Stater. Dette
var omtrent to tusind fire hundrede kilometer fra, hvor vi startede, og vi havde udført
det meste af rejsen til fods, gennem et ørkenland, på den værste årstid, og kun brugt
omkring fire måneder til det."2
Rødhuderne hører ældsterne
Efter at være ankommet til Independence skiltes ældsterne. To fandt beskæftigelse
som skrædere, medens de andre tre overskred grænsen og begyndte at undervise
Shawnee- og Delaware-indianerstammerne. Skønt Høvding Anderson, overhovedet
for de ti nationer af Delaware-stammerne, i begyndelsen modarbejdede ældsternes
arbejde, sendte han efter at have lært mere om deres mission hurtigløbere afsted og
samlede fyrretyve høvdinge sammen, de tog plads i et råd og lyttede opmærksomt til
de "hvide mænd"s mærkelige budskab.3
Missionen afsluttet
Angående de fem missionærers sukces beretter ældste Pratt: "Vi fortsatte i adskillige
dage med at instruere Gamle Høvding og mange af hans stamme ... Vi fandt adskillige
iblandt dem, som kunne læse, og til dem gav vi eksemplarer af Mormons Bog, idet vi
forklarede dem, at det var deres forfædres Bog ...
Ophidselsen nåede nu grænse-nybyggerkolonierne i Missouri og vakte i den grad
indianer-agenternes og de sekteriske missionærers misundelse og jalousi, at vi snart
blev beordret ud af indianer-territoriet som fredsforstyrrere, og blev endog truet med
militæret i tilfælde af, at vi ikke indvilligede.