Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 416
Ved Omaha, Nebraska, indviede Præsident McKay den 1. juni 1953. under en meget
omtalt to dages festlighed på Missourifloden, Mormon Pioneer Memorial-broen, der
spændte over floden på det sted, hvor den første mormonfærge gik i 1846. Et par dage
senere overværede Præsidenten en udenrigspolitisk konference i Washington, D. C.
Ved indførelse af en ny fremgangsmåde ved ledelsen af S. D. H.-Kir-kens
uddannelsesprogram bekendtgjorde Det Første Præsidentskab den 9. juli 1953
sammensmeltningen af dens uddannelses-institutioner. I spidsen står "Board of
Education" (Uddannelses-bestyrelsen), som omfatter Det Første Præsidentskab og De
Tolv Apostles Kvorum. De administrative ledere er: Ernest L. Wilkinson, administrator
for Board of Education og Præsident for Brigham Young Universitetet, Harvey L.
Taylor, udøvende assistent til præsidenten, William E. Berrett, vicepræsident med
opsyn over religiøs uddannelse, William F. Edwards, vicepræsident med opsyn over
den økonomiske og forretnings-administrationen. Under den nævnte bestyrelse og
embedsmænd og deres valgte udøvende embedsmænd og instruktører står Kirkens
kollegier og skoler, herunder de forskellige institutter og seminarier.
Efter at Præsident McKay havde talt ved de amerikanske drengespejderes
Nationalråds treogfyrretyvende konvent den 17. juli 1953 i Los Angeles, belønnede
rådet ham med den højeste spejderanerkendelse, Sølvbøflen.
Omgivet af Kirkens ledere og hundreder af Hjælpeforenings-søstre indviede
Præsident McKay den 1. oktober 1953 og tog det første spadestik på den grund, hvor
denne organisations nye kontorbygning skulle bygges, lige over gaden øst for templet.
Den 30. september 1954 lagde han hjørnestenen, og den 3. oktober 1956 indviede
han bygningen.
Tempelbyggegrunde i Europa
Præsidenten og hans hustru samt deres søn, dr. Llewelyn R. McKay, overhoved
for sprogafdelingen ved Utahs Universitet, og Edward O. Anderson, Kirkens arkitekt,
tilbragte tolv dage i Europa, fra 3. til 14. august 1953. Efter at have valgt en grund
til et tempel ved Newchapel, fyrretyve kilometer syd for London, indviede Præsident
McKay om morgenen den 5. august den tre hektarer store tempelgrund ved Bern i
Schweiz. Han tog derefter ærbødigt det første spadestik nær det sydøstlige hjørne af
den planlagte bygning. Fem dage senere indviede han grunden til London Templet.
"Øjnene var fyldt med tårer af glæde og taknemlighed," skriver Præsident A. Hamer
Rejser fra den britiske mission, "da de forsamlede hellige blev inspirerede ved en
nutidig profets tilstedeværelse og den venlige varme i hans stemme."4 Det første
spadestik blev taget af Præsident McKay den 27. august 1955, og ældste Richard L.
Evans af de Tolvs Råd, lagde hjørnestenen den 11. maj 1957.
Hilst af hellige på to kontinenter
Fra 29. december 1953 til 14. februar 1954 besøgte Præsident og søster McKay
missionerne i Sydafrika og Sydamerika på en 50.000 kilometer lang rejse. A. Hamer
Rejser, Præsidentens sekretær, medens de rejste gennem Afrika, beskriver en af
de mange glædelige scener: "Disse sydafrikanske hellige, med al deres længsel
hos et hengivent folk, som aldrig før havde set en af Kirkens Generalautoriteter,
var ude af sig selv af glæde og gjorde alt for at vise deres brændende velkomst
... Batterier af fotografiapparater, projektører, en filmfotograf fra avisen og utallige
hilsener, altsammen til akkompagnement af en stor skare mennesker, der sang "Hav