Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Den første missionær
Side 87
En interessant oplevelse, som Samuel Smith, Kirkens første missionær, havde,
fortælles af hans moder: "Den 30. juni (1830) begyndte Samuel på den mission, som
han var blevet beskikket til af Joseph, og under de fyrretyve kilometer, som var den
første dags rejse, standsede han et antal steder for at sælge sin bog (Mormons Bog),
men blev smidt ud, så snart han forkyndte sine principper. Da aftenen kom, var han mat
og næsten modløs, men da han kom til en kro, hvis omgivelser gav udtryk for velstand,
gik han ind for at se, om værten ville købe en af hans bøger. Da han kom ind, spurgte
Samuel ham, om han ikke gerne ville købe en historie om indianernes oprindelse.
'Det ved jeg ikke,' svarede værten, 'hvorledes har du fået fat i den?' 'Den blev
oversat,' svarede Samuel, 'af min broder efter nogle guldplader, som han fandt begravet
i jorden.'
'Din løgner!' råbte værten, 'kom ud af mit hus - du skal ikke blive her et minut med
dine bøger.'"s Idet han sagde det, smed han den unge ældste på porten.
Moderen fortsætter: "Samuel var syg om hjertet, for dette var femte gang, han var
blevet smidt ud den dag. Han forlod huset og vandrede et kort stykke og vaskede
sine fødder i en lille bæk som et vidnesbyrd imod manden. Så drog han otte kilometer
længere på sin rejse, og da han så et æbletræ et lille stykke fra vejen, besluttede han
at tilbringe natten under det; og her lå han hele natten på den fugtige, kolde jord."
To uger senere, da Samuel kom tilbage den samme vej, så han et skilt, "Kopper",
på kroen og fik at vide, at værten og to af hans børn fornylig var døde, og at adskillige
andre medlemmer af hans familie var syge af sygdommen. Ingen andre folk i landsbyen
pådrog sig imidlertid sygdommen 9
Familierne Young og Kimball
Efter en besværlig missionærrejse, som syntes at være en komplet fiasko, vendte
Samuel hjem, medbringende alle sine bøger på nær to. En af disse havde han givet
til en fattig enke, som havde givet ham mad; den anden havde han givet til en ny ven,
John P. Green, en metodistpræst og svoger til Brigham Young. Efter at have lyttet til
Samuels oprigtige vidnesbyrd, læste Mr. Green fromt bogen og fik en overbevisning
om dens sandhed.10
Ivrigt bragte han den nye bog til sin svoger, Phineas H. Young, som også læste den
og troede. Phineas gav den til gengæld til sin broder Brigham, som ligeledes læste
den og fik et vidnesbyrd om dens guddommelighed. Anerkendelsen af denne hellige
bog af "amerikansk skrift" startede Brigham Youngs rejse mod en berømt skæbne - en
skæbne, som i høj grad skulle få indflydelse på den nye Kirke så vel som på det vestlige
Amerikas historie. Denne samme bog hjalp også til at omvende Heber C. Kimball.
Og i løbet af mindre end to år blev familierne Green, Kimball og Young, samt deres
husholdninger, døbt." Således kastede Samuel, en ung, uselvisk Guds tjener, sit brød
på vandet og fik det tilbage hundredfold.12
At vælge sange
Det ser ud, som om Emma havde beklaget sig til sin mand, fordi han ikke havde vist
hende pladerne, før han bragte dem tilbage til Moroni. Som svar talte Herren til Emma
Smith i en åbenbaring gennem Profeten: "Knur ikke over de ting, som du ikke har set;
thi de er skjult for dig og for verden, hvad der er visdom for mig endnu en tid ...