Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Martin eftersøges af Joseph
Side 52
"Hvorfor kommer Martin ikke tilbage?" Dette spørgsmål blev Josephs stadige
bekymring. Martins tid til at bringe manuskriptet tilbage var udløbet, og han havde
ikke sendt nogen besked om det. På Emmas indtrængende anmodning tog Joseph
diligencen nordpå. Efter at have kørt mere end 160 km og så vandret 32 km til fods
om natten gennem et tæt bevokset område, ankom han til sin faders hjem kort efter
daggry den tredie morgen efter at have forladt Harmony. På grund af den trættende
rejse med diligencen, i forening med udmattelsen og bekymringen de foregående to
uger, ville Joseph være faldet i søvn på vejen, hvis ikke en fremmed, som havde forladt
diligencen sammen med Joseph, hjalp ham kilometer efter kilometer til familien Smiths
hjem. Efter at denne venlige herre havde spist morgenmad, tog han afsted uden at sige
noget om, hvem han var eller hvor han skulle hen. 7
Manuskriptet der gik tabt
Ved solopgang sendte Joseph skyndsomt Samuel afsted for at bringe Martin Harris
dertil fra hans gård fem kilometer mod nord, men Martin kom ikke før omkring
middag. Da han blev udspurgt af Profeten, tilstod han endelig, at han ikke havde
manuskriptet og heller ikke kunne finde det. Joseph, som var ude af stand til at udholde
spændingen, sprang op. "Martin, har du mistet manuskriptet: Har du brudt din ed og
bragt fordømmelse over mit hoved så vel som over dit eget?"
"Ja, det er borte, og jeg ved ikke hvor," tilstod Martin.
"Oh, ... " råbte Profeten og vred sine hænder i fortvivlelse. "Alt er tabt! Alt er tabt!
Hvad skal jeg gøre? Jeg har syndet - det er mig, som fristede Guds vrede. Jeg skulle
have været tilfreds med det første svar, som jeg fik fra Herren; for han fortalte mig, at
det ikke var sikkert at lade skrivelserne komme ud af min besiddelse."
"Han græd og stønnede og vandrede stadig op og ned ad gulvet," fortæller hans
moder.
Efterhånden som dagen sled sig afsted og en dybere forståelse af tabet gik op for
familien Smith, fortæller moderen, at "hulken og suk ... fyldte huset." Men Joseph, som
var mere nedtrykt end de andre, fordi han bedre forstod følgerne, "fortsatte med at
fare frem og tilbage, medens han ind imellem græd og græmmede sig, lige til omkring
solnedgang, da han efter overtalelse tog lidt næring til sig.
Den næste morgen drog han afsted hjemad. Vi skiltes med tungt hjerte, for det så nu
ud til, at alt, hvad vi så glade havde set frem til, og som havde været kilden til så megen
hemmelig taknemmelighed, på et øjeblik var forsvundet, og forsvundet for evigt." 8
Skatte taget bort
Nogle få dage efter, at Joseph var kommet hjem til sin skuffede, men raskere hustru,
viste Moroni sig og tog pladerne og Urim og Tummim og efterlod Joseph til at lide den
kasseredes kvaler. Hans sorg syntes for tung at bære. Først havde han begravet sin
nyfødte søn. Nu havde han mistet manuskriptet, Urim og Tummim og pladerne. Han
turde ikke forudsige fremtiden.
Efter at Joseph i bøn og med tårer havde søgt Herren om tilgivelse, vendte Moroni
tilbage med de hellige skatte og befalede Joseph at se ind i Urim og Tummim,
hvorpå han modtog en revsende åbenbaring, der erklærede, at lige meget hvor mange