Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 72
omkostningerne ved at trykke 5000 eksemplarer af en bog, som Martin Harris ønskede
at få trykt, og som han kaldte "Mormon-Bibelen". Det var den anden henvendelse fra
Harris til Grandin om at udføre arbejdet ... Nogle få sider af manuskriptet var afleveret
som en prøve på det hele ...
Kontrakten blev at trykke og indbinde i læderbind 5000 eksemplarer til en pris af
$ 3000 (ca. 20.000 kroner). Da bogtrykkeren var rede til at påbegynde arbejdet, blev
Harris underrettet; og Hyrum Smith bragte den første portion af manuskriptet, 24 sider,
tæt skrevet på almindelige folioark - han havde dem under sin vest, og vest og jakke tæt
tilknappet over dem. Om aftenen kom Smith og fik manuskriptet og bar det bort med
samme forsigtighed. Den næste morgen bragte han det med samme omsorg tilbage,
og om aftenen tog han det bort igen. - Jeg satte tegn i det med en blyant. Dette forklarer
tegnsætningsmærkerne med blyant ... Martin Harris, Hyrum Smith og Oliver Cowdery
kom meget ofte på besøg på kontoret ... Manuskriptet formodedes at være med Oliver
Cowderys håndskrift ... Arbejdet blev påbegyndt i august 1829 og afsluttet i marts 1830.
Martin var i kontoret, da jeg afsluttede sætningen af de tre vidners vidnesbyrd ... Jeg
sagde til ham: 'Martin, så du de plader med dit blotte øje?' Martin sagde: 'Nej, jeg så
dem med et åndeligt øje.'
Martin var en bonde, som ejede en god gård på omkring 60 hektarer omkring 16
kilometer nord for landsbyen Palmyra, og havde penge på rente. Martin - som alle
kaldte ham - var af sine naboer anset for en meget ærlig mand; men angående emnet
Mormonisme sagde man, at han var tosset. Martin var hovedegen i Mormonismens
hjul ved dens start i Palmyra ... I efteråret 1827 (det år, da Joseph modtog pladerne)
fortalte han os, hvilke vidunderlige opdagelser Joseph Smith havde gjort, og om hans
fund af pladerne i en høj i byen Manchester (omtrent 5 km syd for Palmyra) - også at
der sammen med pladerne var fundet et par store briller, hvilke briller, når han havde
dem på sin næse og så på pladerne, oversatte hieroglyfferne til godt engelsk."
Gilberts erklæring ledsager stadig de korrekturark, som Wilford C. Wood skaffede.
Lucy Smith beretter om, med hvilken omhu hun hjalp med til at opbevare det
originale manuskript: "Jeg anbragte det i en kasse, som var så høj, at når den blev
anbragt under sengen, hvilede hele vægten af sengestedet på låget. Efter at have lavet
dette arrangement, følte vi os temmelig rolige, og den nat gik hele familien til hvile til
sædvanlig tid, alle undtagen Peter Whitmer, som tilbragte natten med at stå vagt."5
Forpurring af nedrig plan
Udgivelsen skred ikke frem hos bogtrykkeren så glat som ventet, for en mand ved navn
Esquire Cole, som lejede Grandin trykkeriet om aftenen og om søndagen for at trykke
en Palmyra avis, begyndte at udgive dele af Mormons Bog i en forvansket form, idet
han latterliggjorde den hellige beretning. Han annoncerede, at han ville levere "Joe
Smiths Guldbibel" gratis til abonnenter på hans "Dogberry Paper on Winter Hill", som
han kaldte den. Da Cole nægtede at holde op med sit svigagtige foretagende, skyndte
Harris sig til Harmony og bragte Profeten med tilbage, og han måtte true Cole med
arrest for overtrædelse af forfatterretten, før han holdt op med at udgive de stjålne
korrektureksemplarer.
Trusler om boycot af bogtrykkeren
Da Cole-episoden var forbi, vendte Profeten tilbage til Harmony. Han var imidlertid
næppe nået hjem, før Hyrum sendte bud efter ham igen. Da Joseph vendte tilbage til