Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 283
C. Kimball, George A. Smith, Amasa M. Lyman og andre foran til hest for at udpege
vejen."3.
Tullidge fortsætter, idet han lovpriser "Brigham Youngs patriarkalske omsorg": "Den
blev udstrakt til enhver familie, hver sjæl; selv dyrene havde den mesterlige ven til at
hjælpe og bistå sig ... Når de rejste eller slog lejr, så han altid efter alles velfærd. Ingen
stakkels hest eller okse havde nogensinde for snævert seletøj eller for lille halsring,
undtagen hans øje så det. Mange gange stod han ud af sin vogn (eller af sin hest) for
at sørge for, at et eller andet lidende dyr blev befriet."4.
Oregon-sporet
Det godt trampede Oregon-spor - det længste spor i Amerika - havde været hovedruten
ind i Rocky Mountain-landet, siden William Ashley drog den vej i 1825. Ad denne vej
var Bonneville gået i 1832, også de første metodist-missionærer til Stillehavskysten i
1834. I 1836 trodsede de to første hvide kvinder, dr. Marcus Whitneys og pastor H.
H. Spauldings hustruer, de vide sletter og drog over de barske bjerge til Stillehavet.
Oregon-sporet gik mod nordvest fra Independence, Missouri, langs den sydlige
bred af Platte-floden, gennem South Pass til Fort Bridger, derpå nordvest gennem
Oregon-landet.
Sporet overfyldt
Inden 1842 havde tusind emigranter med 120 vogne og 5000 kvæghøveder taget
denne rute til landet ved Columbia-floden. I 1843 var femten hundrede mennesker med
deres udstyr på dette spor, i 1845 tre tusind, i 1846 femten hundrede, i 1847 fem tusind,
herunder to tusind mormoner, som krydsede Platte-floden til Oregon-sporet ved Fort
Laramie, næsten 900 kilometer vest for Winter Quarters, og så fulgte sporet til Fort
Bridger.5.
En ny rute
Da mormonerne vendte sig mod vest fra Winter Quarters i 1847, lavede de deres
eget pionerspor langs den nordlige bred af Platte-floden; og da indianerbander
afbrændte sletterne nord for floden, ønskede nogle af brødrene at færge over Platte
og følge Oregon-sporet. Til disse krav forklarede Præsident Young imidlertid, at denne
første pionertrop skulle åbne en ny rute, der var fuldstændigt uafhængig af den
overbebyrdede emigrantvej. Han forsikrede brødrene om, at frisk græs snart ville yde
foder til deres egne dyr såvel som til dem i det andet pionerkompagni, en måned eller
der omkring bagved dem.
Første jernbane bygges på mormon-vejen
Tyve år efter, at Brigham Young havde åbnet denne nye rute mod vest,
lagde forbundsingeniører sporene til den første transkontinentale jernbane langs
mormonvejen omkring 450 kilometer fra Omaha til North Platte, Nebraska.
Alarmerende rapporter
Francis Parkman, som skrev en bog, der ligefrem løftede Oregon-sporet op i det
litterære rampelys, beretter meget malende om, at han så tidligt som i 1846,
medens den første mormon-emigration bevægede sig mod vest fra Nauvoo igennem