Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 231
Fangerne i Carthage-fængslet, som vidste, at deres liv ville være i fare, hvis
guvernøren forlod byen, havde fået hans ubetingede løfte om, at han, hvis han tog til
Nauvoo, ville tage dem med sig. Da de derfor hørte, at han var taget afsted, blev de i
høj grad foruroliget og udtrykte dette til arrestforvarer Stigwell, som foreslog, at de gik
ind i cellen. Dette lovede de at gøre, så snart aftensmaden var forbi.
Hyrum, den første som faldt
Efterhånden som eftermiddagen den 27. juni sled sig afsted i de lumre rum ovenpå
i fængslet, blev de fire tilbageværende mænd - Joseph og Hyrum Smith, Willard
Richards og John Taylor - noget nedtrykte. Hyrum, som forsøgte at opmuntre gruppen,
overtalte John Taylor, som havde en usædvanlig smuk barytonstemme, til at synge
en ny sang, som fornylig var kommet til Nauvoo - "En stakkels sorgbetynget mand".
- Denne sang, som omhandler Kristi mission, beroligede brødrenes hjerter, og på deres
opfordring sang ældste Taylor den igen.14.
Klokken tyve minutter over fem blev brødrene forskrækkede ved at se en pøbelhob
på omkring hundrede og halvtreds mænd, mange med sortsværtede ansigter og med
benklæderne rullet op, komme farende imod fængslet. Efter hurtigt at have overmandet
vagten, som affyrede to-tre skud over hovederne på angriberne, for de op ad trapperne,
bandende og skydende.
Da låsen til arrestforvarerens soveværelse, hvor brødrene sad, var i stykker, kastede
fangerne sig imod døren, men en kugle splintrede nøglehullet, og de sprang tilbage.
En anden kugle smadrede gennem dørpanelet og slog Hyrum lige i ansigtet, nærved
venstre side af næsen. Idet han vaklede tilbage, gik en kugle fra vinduet lige ind i hans
legeme. Han faldt baglæns i sin fulde længde, idet han udbrød: "Jeg dør!" Joseph råbte:
"Åh, min stakkels, kære broder Hyrum!" To andre ladninger blev affyret imod Hyrums
legeme, den ene i hans ben, den anden gennem halsen og hovedet.
John Taylor ramt fire gange
For at standse angrebet greb Profeten en pistol, som lå på bordet, og idet han strakte
sin arm ud igennem døråbningen, affyrede han i blinde tre skud ud på trappegangen.
Pøbelhoben faldt noget tilbage, og bølgede så fremad igen. Med en tyk spadserestok
kæmpede John Taylor desperat for at slå de geværer ned, som blev stukket gennem
den delvis åbne dør. Idet han søgte et middel til at undslippe sprang han hen til det
åbne vindue, men en kugle fra trappen gennemborede hans ben, og han brød sammen
mod vinduesåbningen og ville være faldet ud, hvis ikke en geværkugle udefra havde
ramt hans ur og havde skubbet ham tilbage ind i værelset. Medens han slæbte sin
sårede krop ind under sengen, gennemborede tre kugler ham - den ene skar et stykke
kød på størrelse med en hånd ud af hans hofte.
Profeten dræbt
"Det var en frygtelig scene!" udbryder John Taylor. "Strømme af ild og røg så tykke som
en mands arm sendte flammer af dødelig ild ind i rummet." Da Joseph sprang fra døren
hen til det åbne vindue, sendte pøbelhoben på trappeafsatsen to kugler gennem hans
ryg. Samtidig ramte en kugle udefra ham i brystet. Idet han faldt forlæns ud gennem
det åbne vindue, råbte han: "O, Herre, min Gud!" Da han faldt ned på jorden, blev der
skudt flere gange på ham.