Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 394
De Tolvs Råd handlede efter Præsident Woodruffs råd, og den 13. september
1898, elleve dage efter Præsident Woodruffs død, valgte de Lorenzo Snow som
Kirkens Præsident. Ved den følgende oktober-konfevære en længere periode mellem
præsidentens død og reorganiseringen medlemmer.
Skønt han var fireogfirsindstyve år gammel, "var han stadig mentalt og åndeligt
vågen og fysisk i stand til at fortsætte med sine slidsomme pligter. Han udtrykte sin
ydmyghed overfor sine brødre, da han sagde: 'Jeg ønsker ikke, at denne administration
skal blive kendt som Lorenzo Snows administration, men som Guds i og ved Lorenzo
Snow'. Præsident Snow valgte som sine rådgivere George Q. Cannon og Joseph F.
Smith, de samme mænd, som havde tjent sammen med to tidligere præsidenter" - John
Taylor og Wilford Woodruff.4.
Overleverer Guds ord om tiende
Præsident Snows korte, men temmelig revolutionerende administration - især med
henblik på Kirkens finanser - kan sammenfattes som følger:
"Præsident Snows administration", skriver B. H. Roberts, "arvede de finansielle
forvirringer og problemer efter den, som gik forud. Han imødegik vanskelighederne,
først ved at udstede kortfristede obligationer til et beløb af 1 million dollars (ca. 7
millioner kroner) og med en rente på seks procent pro anno, og opfordrede indstændigt
indbyggerne i Utah til at købe dem. Dette blev øjeblikkeligt gjort, idet alle obligationerne
var solgt inden udstedelsesårets udløb."5.
Otte måneder senere, da Præsident Snow talte ved en særlig konference i St.
George, Utah, den 17. maj 1899, inspirerede Herren ham til at love de hellige, at de
ville få usædvanlig fremgang, hvis de ville lytte til hans instruktioner og betale en ærlig
tiende fra den dag af. Han talte som en, der har myndighed: "Herrens ord er: 'Den tid er
nu kommet for enhver sidste dages hellig ... at han skal betale sin fulde tiende'. Dette
er Herrens ord til jer, og det vil blive Herrens ord til enhver koloni over hele Zions land."
Efter at Præsidenten og de Autoriteter, der var sammen med ham, var vendt tilbage
til Nephi, hvor de skulle tage toget til Salt Lake City, kaldte Præsidenten sit selskab
sammen og "overdrog hver af de tilstedeværende det hverv at være hans specielle
vidne til den kendsgerning, at Herren havde givet ham denne åbenbaring. Han satte
hele selskabet under pagt og løfte om ikke blot selv at adlyde tiendeloven, men også
at de hver især skulle bære vidnesbyrd om denne særlige tilkendegivelse og sprede
tiendebudskabet ved enhver lejlighed."6.
Da han talte ved Y.M.M.I.A.s årlige funktionærstævne den 30. maj samme år, gjorde
Præsidenten det til en pligt for enhver funktionær, der var tilstede, at betale fuld tiende.
Han erklærede: "Denne tiendelov er en lov, og hvis den ikke bliver holdt, vil landet ikke
blive helliget for dem, som ikke adlyder den, og det skal ikke blive et Zions land for
dem ... De fattigste af de fattige kan betale tiende; Herren kræver det af vore hænder
... Enhver skulle betale tiende ... Loven skal overholdes ... Og vi skal betale vor gæld
... Gud velsigne jer."
Efter afslutningen af Præsident Snows tale fremsatte Brigham H. Roberts følgende
resolution: "Besluttet: At vi anerkender læren om tiende, som den nu er fremsat af
Præsident Snow, Herrens nærværende ord og vilje til os; og vi anerkender den virkelig
af hele vort hjerte; vi vil selv overholde den, og vi vil gøre alt, hvad der står i vor magt,
for at få de sidste dages hellige til at gøre det samme."
Som svar på denne resolution rejste funktionærerne på stævnet sig og råbte højt:
"Ja!"