Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Cummings - den ny guvernør
Side 356
Da der ikke kunne nås nogen overenskomst med Johnston, besluttede Alfred
Cummings sig til at ledsage oberst Kane til Salt Lake City uden hæren og straks blive
anerkendt af folket som den nye guvernør for UtahTerritoriet.
Da Cummings den 12. april nåede Salt Lake City sammen med oberst Kane, blev
han glædelig overrasket over den gæstfrihed og ægte hæder han mødte fra alle kanter.
På dagen for sin ankomst modtog han det territoriale segl, og den næste dag skrev
han til general Johnston og skildrede de fredelige tilstande i territoriet så vel som de
tegn på respekt, der blev vist ham af Præsident Young og hans folk. En sådan rapport
forøgede ganske vist generalens mishag, for det var nu ganske øjensynligt, at der ikke
var nogen brug for hans hær, for der var ikke noget tilbage at kæmpe om.
En af guvernør Cummings' første officielle handlinger var imidlertid at afmønstre de
territoriale styrker. I denne anledning skrev han til general Johnston den 2. maj 1858:
"Jeg har skaffet midler til at hjemkalde de få mormoner, der er blevet tilbage under
våben, og som endnu ikke har ... efterkommet mit krav om at trække sig tilbage fra
fjeldkløfterne og de østlige grænseegne."2.
Hellige drager mod syd
Da de hellige blev klar over, at deres forsvarsstyrke var blevet fejet bort, som den var
blevet det i Missouri og Illinois, begyndte tusinder af dem at læsse deres vogne, låse
deres døre, slå skodder for vinduerne og gøre sig rede til en enestående "rejse mod
syd". Deres nøjagtige bestemmelsessted var ukendt. Advarslen "hæren er på march"
var signal nok.
Guvernør Cummings beskriver denne emigration, som var uden sidestykke, i
følgende budskab, som han den 2. maj i hast sendte til general Johnston: "Jeg
beklager ... at måtte meddele en kendsgerning, som vil vække stor bekymring. Folket,
herunder indbyggerne i denne by, er ved at flytte fra hver eneste koloni i den nordlige
del af territoriet. Vejene er allevegne fyldt med vogne, læsset med forsyninger og
husholdningsartikler, kvinderne og børnene, ofte uden sko eller hatte, drivende deres
kvægflokke, de ved ikke hvorhen. De synes ikke blot resignerede, men muntre.
'Det er Herrens vilje', og de fryder sig ved at bytte hjemmets bekvemmeligheder
med trængslerne i ødemarken. Deres endelige bestemmelsessted er, antager jeg,
ikke endelig fastsat ... Mange tror, at deres endelige bestemmelsessted er Sonora
(Mexico)."
Fakler skal leveres
"Young, Kimball og de fleste andre indflydelsesrige mænd har forladt deres rummelige
huse (Beehive House, Præsidentens kontor, Lion House, etc.), tilsyneladende uden
fortrydelse, for at udvide det lange tog af vandrere. Masserne meddeler mig allevegne,
at der vil blive sat en fakkel til hvert hus ganske vilkårligt ude over landet, så snart
tropperne forsøger på at gå over bjergene. Jeg skal følge disse folk og prøve at samle
dem igen."3.
"Den 13. maj", forklarer Tullidge, rejste guvernør Cummings til Fort Bridger for at
bringe sin hustru med tilbage, men efter deres tilbagekomst til Salt Lake City en uge
senere fandt de stedet øde med undtagelse af "nogle mænd, som var blevet tilbage i
byen for at brænde den af i tilfælde af, at hæren forsøgte at slå sit kvarter op der.