Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 47
Fielding Smith udtaler, at denne Urim og Tummim var det samme instrument, som
Joseph Smith brugte, da han oversatte?
Martin Harris bekræfter Profetens beskrivelse af tyderne med disse ord: "Den Urim
og Tummim, som man fik sammen med pladerne, var to klare sten, i to indfatninger,
der meget lignede briller, kun var de større." 10
Pladerne kræver omhyggelig omsorg
"Omtrent en uge efter at Profeten havde fået pladerne," beretter Mrs. Smith, "kom
Joseph hjem i stor hast og spurgte, om der havde været en gruppe mænd deromkring.
Jeg fortalte ham, at ikke en eneste person var kommet til huset, siden han tog afsted.
Han sagde så, at der ville komme en pøbelhob om aftenen, hvis de ikke kom før den
tid, for at søge efter Optegnelserne, og de måtte flyttes øjeblikkeligt."
Joseph og en betroet nabo, Alva Beman, trak så et stykke af arnestedet op og
skjulte pladerne og brystpladen under den. "Dette blev gjort så hurtigt som muligt, men
arnestedet var næppe sat i orden igen, før en stor gruppe velbevæbnede mænd kom
farende ind i huset." Joseph og mandfolkene rev døren op og fo'r dristigt ud, idet de
råbte, at de andre skulle følge efter. Denne list overraskede pøbelhoben så meget, at
den flygtede i forrvirring. 11
Ikke længe efter denne begivenhed blev Joseph advaret om at tage pladerne under
arnen; følgelig pakkede han "dem ind i noget tøj," beretter hans moder, "bar dem tværs
over vejen til et bødkerværksted og lagde dem i en bunke hør, som var stuvet sammen
på værkstedsloftet." Idet han derefter tog nogle af gulvbrædderne op, gemte han æsken
og sømmede brædderne på igen. "Så snart natten kom, kom pøbelhoben også og
begyndte at ransage stedet. De rumsterede rundt i huset og over hele ejendommen ...
Den næste morgen fandt vi gulvet i bødkerværkstedet revet op, og æsken, som var
lagt under det, flået i stykker." Men pladerne lå sikkert i deres skjulested. 12
Da han blev pint og udmattet af alle disse forstyrrende omstændigheder, beretter
Joseph, at han havde meget lidt lejlighed til at oversætte pladerne. "Ikke så snart blev
det kendt, at jeg havde dem, før de mest ihærdige anstrengelser blev gjort for at tage
dem fra mig. Enhver list, som man kunne finde på, tog man sin tilflugt til i denne hensigt."
I et brev til redaktøren af Chicago Democrat den 1. marts 1842 fortsætter Profeten:
"Så snart nyheden om denne opdagelse (modtagelsen af pladerne) blev kendt, fløj
falske rapporter, fejlagtige fremstillinger og bagvaskelse som på stormens vinger i
enhver retning; huset blev ofte besat af pøbelhobe og ildesindede personer. Flere
gange blev der skudt på mig, og jeg undslap med nød og næppe, og man gjorde brug
af ethvert påfund for at få pladerne fra mig; men Guds kraft og velsignelser ledsagede
mig." 13
Hjulpet af Emmas broder
Omkring midten af december kom Emmas broder kørende ind i Josephs gård og sagde,
at han havde rejst 200 kilometer fra Harmony for at tage Joseph og Emma med sig
tilbage, så de kunne bo i et af fader Hales huse. Da dette nye hjem i en anden stat ville
give Profeten den frihed, han søgte, tog han imod tilbudet og gjorde sig rede til rejsen.
Profeten havde på dette tidspunkt i høj grad brug for halvtreds dollars til at betale
nogle forpligtelser, før han flyttede til Harmony. Hvorledes han skulle skaffe pengene,
vidste han ikke. Men en dag eller to senere, da Joseph og Alva Hale var i Palmyra, gav