Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 68
Vi prøvede igen i den samme rækkefølge med bønnen, idet hver især kaldte på og
brændende bad til Gud efter tur, men med samme resultat som før.
Efter dette vort andet forgæves forsøg foreslog Martin Harris, at han trak sig tilbage
fra os, da han, som han udtrykte sig, troede, at hans tilstedeværelse var årsagen til,
at vi ikke opnåede det, vi ønskede. Som følge deraf gik han fra os, og vi knælede
ned igen og havde ikke været mange minutter optaget af vor bøn, før vi lidt efter så
et lys oven over os i luften af overordentlig klarhed; og se, en engel stod foran os. I
sine hænder holdt han pladerne, som vi havde bedt om, at disse mænd måtte se. Han
vendte bladene et for et, så at vi kunne se dem og tydeligt se indgraveringerne på dem.
Så henvendte han sig til David Whitmer og sagde: 'David, velsignet er Herren, og den,
som holder Hans befalinger;' og umiddelbart derefter hørte vi en stemme, som kom fra
det strålende lys over os og sagde: 'Disse plader er blevet åbenbaret ved Guds kraft,
og de er blevet oversat ved Guds kraft. Den oversættelse af dem, som I har set, er
korrekt, og jeg befaler jer at bære vidnesbyrd om, hvad I nu har set og hørt.'"4
David Whitmers vidnesbyrd
"Midt i dette lys ... viste der sig, således så det ud, et bord med mange optegnelser
eller plader på, foruden pladerne til Mormons Bog også Labans sværd, Vejviserens og
Udtyderne ... Jeg hørte Herrens røst, så tydeligt som jeg nogensinde har hørt noget i
mit liv, erklære, at pladerne til Mormons Bog var oversat ved Guds gave og kraft."6
Synet gentaget for Martin
Joseph fortsætter så: "Jeg forlod nu David og Oliver og gik på jagt efter Martin Harris,
som jeg fandt temmelig langt borte, brændende optaget af bøn. Han fortalte mig
imidlertid snart, at han endnu ikke havde formået at bevæge Herren, og bad mig
alvorligt om at slutte mig til ham i bønnen, så han også kunne få del i de samme
velsignelser, som vi netop havde modtaget. Vi forenedes derfor i bøn, og endelig
opnåede vi vort ønske, for før vi endnu var færdige, blev det samme syn åbnet for vort
blik, i det mindste blev det igen åbnet for mig, og endnu en gang så og hørte jeg de
samme ting, medens Martin Harris i samme øjeblik - tilsyneladende ude af sig selv
af glæde - råbte højt: 'Det er nok! Det er nok! Mine øjne har set.' Han sprang op og
råbte: 'Hosianna!' og priste Gud og gav også på anden måde udtryk for sin overmåde
store glæde."7
Ikke længere fuldstændig alene
"Da de vendte tilbage til huset, var det mellem kl. 3 og 4 om eftermiddagen.8 Mrs.
Whitmer, Mr. Smith og jeg sad i et soveværelse den gang. Da de kom ind ... udbrød
Joseph: 'Far, Mor, I ved ikke, hvor glad jeg er; Herren har nu sørget for, at pladerne er
blevet vist til tre flere end mig selv. De har set en engel, som har vidnet for dem, og
de skal bære vidnesbyrd om sandheden af, hvad jeg har sagt, for nu ved de selv, at
jeg ikke går omkring for at bedrage folk, og jeg føler det, som om jeg er befriet fra en
byrde, som var næsten for tung for mig at bære, og det fryder min sjæl, at jeg nu ikke
længere skal være helt alene i verden."9
Da de tre andre mænd kom ind i huset, begyndte Martin, som næsten var helt
overvældet af sin sidste oplevelse, at bære vidnesbyrd om, hvad han både havde set
og hørt. Hans vidnesbyrd blev stadfæstet af David og Oliver, som erklærede, at ingen
tunge kunne udtrykke den glæde, som fyldte deres hjerter.