Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 294
Lake-dalen. Da fjendtlige indianere bestandig var på vagt for at fange enlige rejsende,
var mormonrytterne tvunget til at rejse om natten og sove om dagen.
To tusind vogne
Medens pionererne var i Fort Laramie, red fire mænd ind i lejren og rapporterede,
at Oregon-sporet mod øst bogstavelig talt var fyldt med grupper på vej mod
Oregon-landet, og at de havde passeret mere end to tusind vogne, og at et stort
kompagni ville ankomme til Fort Laramie i løbet af en eller to dage.
Den 4. juni trak pionererne sig bort fra Fort Laramie, efter at have repareret deres
udrustninger, da de var ivrige efter at komme foran de sig nærmende Oregon-folk.
Kompagniet bestod nu af 148 mænd, otte kvinder og fem børn, nioghalvfjerds vogne,
seksoghalvfems heste, halvtreds muldyr, seksoghalvfems okser, treogfyrre køer, tre
tyre, ni kalve, seksten hunde og seksten høns.4.
Dumdristige selskaber på vej
To dage senere, medens de hellige hvilede på sabbaten, passerede et af
kompagnierne fra Missouri forbi, Tidlig den næste morgen hastede to mere frem, efter
at være stået op før daggry for at komme i spidsen. Wilford Woodruff siger, at disse
missourianere "havde megen strid indbyrdes for at prøve at starte først. De standsede
ikke for at malke deres køer, og da de ryddede op efter morgenmad, havde de strøet
deres måltid, salt, bacon, deres knappe brød, bønner og andre ting på jorden over hele
lejren, og da vi kom op, var ulvene ved at mæske sig med resterne."5.
Da pionererne måtte kappes med disse dumdristige kompagnier på adskillige
lejrpladser, var de glade for, at de havde rejst langs nordbredden af Platte-floden
fremfor ad Oregon-sporet.
Præsident Young kommenterer, idet han refererer til disse emigranter: "De bander,
sværger, rives og kives, og prøver på at sluge jorden; men skønt de ikke ønsker, at vi
skal have nogen plads på den, kan jorden måske lige så godt åbne sig og sluge dem,
for de vil gå til glemselens land, medens de hellige ... til sidst vil arve jorden og gå frem
i magt, herredømme og herlighed."6.
Supplering af madsækkene
Den 12. juni begyndte en halv snes mormon-rekognoseringsfolk, som var taget i
forvejen og byggede tømmerflåder til North Platte-færgen, at færge missourianerne
over floden. Strømmen, som var rivende og fem meter dyb og 35 meter bred,
førte adskillige lastede tømmerflåder næsten tre kilometer ned ad strømmen, før
brødrene kunne foretage en landing. For dette vovelige arbejde betalte missourianerne
mormonerne "1295 pund mel, vurderet til 21/2 cents (16-17 øre) pr. pund; ligeledes
usigtet mel, bønner, sæbe og honning til tilsvarende priser, ligeledes to køer etc."7.
Skønt mel på dette punkt var ubetalelig, betalte mormonerne kun 2,1/2 dollars (16-17
kroner) for hundrede pund. Erastus Snow skriver: "Vi modtog det som Guds forsyn til
at få de forsyninger vi behøvede."8. Wilford Woodruff bevidner: "Det så for mig lige så
meget ud som et mirakel at se vore mel- og madsække suppleret midt ude i de Sorte
Bjerge, som det gjorde at bespise Israels børn med manna i ørkenen."9.
For at drage fordel af dette frugtbringende foretagende udnævnte Brigham Young ni
mænd til at blive ved Platte-færgen i to måneder for at samle nødvendige forsyninger